Det vil Sønderborg Kommune gerne have dit bud på. Hvis du rammer plet, vinder du et gavekort på 1.000 kr.
Sønderborg bymidte er ved at blive renoveret og forskønnet. Den øverste del af Perlegade får et helt nyt udtryk med træer, nye fliser og smukke afvandingsriste.
– Vi bruger anledningen til at give den lille plads foran Føtex et navn. I dag hedder den bare ”foran Føtex”. Det må kunne gøre mere poetisk, og nu vil vi gerne have borgernes bud på et godt navn til pladsen, siger Peter Hansen, formand for udvalget for teknik og miljø.

Hvad skal denne plads hedde, spørger kommunen.
Helt præcist drejer det sig om den øverste del af Perlegade fra Brandtsgade til Georg Hansens Vej. Har du en idé til hvad den nye plads foran Føtex skal hedde, hører vi gerne høre fra dig inden den 24. juli. Du må gerne begrunde dit forslag.
En lille jury kigger på forslagene og vælger et navn. Juryen består af museumsinspektør Inge Adriansen, Peter Hansen, formand for teknik- og miljøudvalget, og Laila Matthies Christensen fra teknisk forvaltning.
Præmien for det forslag, der falder i juryens smag, er et gavekort til Sønderborg Handel på 1.000 kr.
Du kan komme med dit bud på pladsens nye navn på Sønderborg Kommunes facebookside: www.facebook.dk/
Du skal oplyse navn, adresse, tlf. nr. og gerne mailadresse, så vi kan få fat på dig, hvis du bliver den heldige vinder.