Frivillige rådgiver folk med ondt i økonomien

17. juni 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Regninger, rykkere og inkassoadvarsler i uoverskuelige mængder. Sådan kan virkeligheden se ud, hvis man har en lille indkomst. Overblikket er væk, og den økonomiske situation virker håbløs. Men nu er der hjælp at få hos et frivilligt rådgivningsteam gennem Dansk Folkehjælp i Sønderborg.

Rådgivningsteamet består af syv frivillige, som sidder klar på adressen Rylen 1 i Sønderborg. De tilbyder gratis økonomisk rådgivning til overførselsindkomstmodtagere og andre, der har en lav indkomst, stor gæld eller et lille rådighedsbeløb.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vores erfaring er, at en dårlig økonomi fylder urimeligt meget for de familier, der er ramt. Men når indtægter og udgifter bliver stillet op, og de pludselig kan se, at de har mulighed for at få den daglige økonomi til at hænge sammen, så giver det ro”, siger lederen af den nationale afdeling af Dansk Folkehjælp, John Pedersen.

Den økonomiske rådgivning er oprettet på initiativ af socialudvalget i Sønderborg Kommune, som de sidste par år har haft et stort fokus på særligt udsatte mennesker, der er tilknyttet jobcenteret. Kommunen bidrager til det nye initiativ ved at stille lokaler til rådighed for rådgivningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formanden for Sønderborg Kommunes socialudvalg Niels Ole Bennedsen håber, det nye tilbud vil blive taget godt imod, og kan bidrage til et godt liv for flere.

”Det er især gennem jobcenteret, vi er i kontakt med mennesker, hvor en dårlig økonomi ødelægger hverdagen og tærer på det personlige overskud. Hvis man kan få hjælp til at få styr på den del, kan det forhåbentlig blive starten på en positiv spiral, hvor nye muligheder viser sig på flere områder af livet”, siger Niels Ole Bennedsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rådgiverne træffes hver tirsdag på adressen Rylen 1 i Sønderborg.

Kontakt Dansk Folkehjælp på telefon 70 220 230 eller e-mail: [email protected]

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...