Endnu en stor triumf for Restaurant Syttende

Michelin glæden rammer igen på toppen af Alsik

Arkivfoto: Roberts Osis

Michelin glæden rammer igen på toppen af Alsik

Arkivfoto: Roberts Osis

1. juni 2026 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Restaurant Syttende på Alsik Hotel & Spa kan endnu en gang fejre en af gastronomiens mest eftertragtede anerkendelser.

Mandag aften blev Michelin Guide Ceremony afholdt i Tivolis Koncertsal i København, og her stod det klart, at Syttende fortsat kan smykke sig med en Michelin-stjerne.

Dermed fastholder restauranten den stjerne, som første gang blev tildelt i 2021. Dengang skrev Syttende historie som den første restaurant i Sønderjylland nogensinde til at modtage den prestigefyldte Michelin-anerkendelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anerkendelsen kommer efter en periode, hvor restauranten har modtaget flere markante hædersbevisninger både nationalt og internationalt. Blandt andet er Syttende blevet kåret til Culinary Hideaway of the Year Denmark af det anerkendte medie Falstaff Nordic. Samtidig er restauranten nomineret til både Restaurant of the Year 2026 og årets Fine Wine Selection af Den Danske Spiseguide.

I spidsen for restauranten står Peter Rødsgaard, som har været en del af rejsen siden åbningen i 2019. For ham er den fortsatte Michelin-anerkendelse et vigtigt bevis på, at restaurantens udvikling går i den rigtige retning.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er stolte og utrolig taknemmelige. Michelin-stjernen er en anerkendelse af hele teamets passion og hårde arbejde. Samtidig har vi flere spændende ting under opsejling, og vi glæder os til at tage vores gæster med på rejsen. Vi har virkelig Danmarks bedste gæster, og denne anerkendelse deler vi med dem”, siger Head of Syttende Peter Rødsgaard.

Med Michelin-stjernen intakt og en række nationale og internationale anerkendelser i ryggen fortsætter arbejdet nu med at udvikle og forfine den gastronomiske oplevelse på restaurantens ikoniske placering på 17. etage med udsigt over Sønderborg og Flensborg Fjord.

Artiklen fortsætter under annoncen

For både restauranten, Alsik og det sønderjyske gastronomiske miljø er den fortsatte Michelin-anerkendelse endnu et bevis på, at Sønderjylland fortsat markerer sig på det gastronomiske landkort.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...