Læserindlæg: Sommeren i Sønderborg ville være tom uden frivillige

Frivillige kræfter er med til at skabe sommerens aktiviteter

Arkivfoto: Caroline Tækker

Frivillige kræfter er med til at skabe sommerens aktiviteter

Arkivfoto: Caroline Tækker

6. juli 2026 Debat Skrevet af: Redaktion

Jesper Larsen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet, formand for Idræt- og Fritidsudvalget og medlem af Børn-, Skole- og Familieudvalget, skriver:

Læserindlæg: Tak til sommerens frivillige ildsjæle

Sommeren er over os. For mange er det tiden for ferie, afslapning og samvær med familie og venner. Men rundt omkring i Sønderborg Kommune er sommeren også højsæson for noget andet, nemlig frivillighed.

Gennem sommeren lægges der tusindvis af frivillige timer i at skabe oplevelser, fællesskaber og aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre. I den forgangne uge har der for eksempel været fodboldskoler, billedskole og ridelejr i Nordborg og Sønderborg og her bliver børn mødt af engagerede trænere og hjælpere, som giver dem minder for livet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved kommunens mange ringridninger -og fester arbejder frivillige utrætteligt bag kulisserne for at holde vores traditioner i live. Og festivaler, byfester og sommerarrangementer bliver kun til virkelighed, fordi lokale ildsjæle vælger at bruge deres tid på noget der kommer borgere og turister til gode.

Både som menneske og som formand for Idræts- og Fritidsudvalget i Sønderborg Kommune vil jeg gerne sige tusind tak til alle de frivillige, som gør sommeren rigere for os andre. Jeres engagement, jeres fællesskab og jeres vilje til at give noget af jer selv er uvurderlig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frivilligheden er stærk i Sønderborg Kommune og en af grundstenene for trivsel. Den skaber møder mellem mennesker på tværs af alder, baggrund og interesser og binder lokalsamfund sammen. I foreningerne lærer børn og unge ikke kun at spille fodbold, ride, danse eller dyrke deres fritidsinteresser – de lærer også værdien af fællesskab, ansvar og respekt for andre.

Så sandheden er, at uden frivillige ville meget af det, som gør vores lokalsamfund levende og attraktive ganske enkelt ikke eksistere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor fortjener alle sommerens frivillige en særlig tak. Tak til jer, der tidligt om morgenen gør klar til børn og unge. Tak til jer, der holder liv i vores stolte ringridningstraditioner. Tak til jer, der arrangerer festivaler, stævner, sommerfester og kulturelle oplevelser. Tak til jer, der bager kagerne, står ved grillen, sælger billetter, rydder op og løser de hundredvis af opgaver, som de fleste aldrig ser.

Jeg vil også opfordre alle til at sende en tanke, et smil og et klap på skulderen til de frivillige, de møder hen over sommeren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og til sidst: I 2029 får vi en enestående mulighed for at vise hele Danmark styrken i vores lokale fællesskaber, når DGI Landsstævne kommer til Sønderborg.

Derfor er min opfordring klar: Meld dig som frivillig og vær med til at skabe et historisk, inkluderende og bæredygtigt landsstævne, som vi sammen kan være stolte af i mange år fremover.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

6. juli 2026 Erhverv, Sønderborg

Lokal virksomhed tager hul på næste kapitel

6. juli 2026 Erhverv

Hos Alsmatik er næste kapitel i virksomhedens historie nu så småt gået i gang, når Jonas Brandt Blom og Emil Bladt Fink Petersen træder ind i ejerkredsen og bliver medejere af virksomheden, som de begge kender indefra efter flere år som en del af huset. Alsmatik hjælper virksomheder med tekniske løsninger, så maskiner og anlæg […]

Læs mere...