Kom tæt på biler, motorer og mekanik i Stevning

GF Taxi og Busser inviterer igen til ’Det brummer i Stevning’

Arkivfoto: Louise Sahl Simonsen

GF Taxi og Busser inviterer igen til ’Det brummer i Stevning’

Arkivfoto: Louise Sahl Simonsen

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

GF Taxi og Busser inviterer for tiende gang til ’Det brummer i Stevning’ – åbent hus, hvor interesserede kan kigge på biler, sparke til dæk og høre motorerne i gang. Det sker onsdag den 1. juli på Stevninggade 15A.

Alle kan være med, og hvis man ligger inde med noget spændende, som for eksempel motorer, biler, traktorer, motorcykler eller andet teknik, er man velkommen til at tage det med – uanset om det er nyt eller gammelt.

Motorerne startes op, og der bydes på pølser fra Slagter Nielsen, øl og kaffe ved Æ’ Kaffevun, og i år kommer der også en Legend Car, som er en specialbygget racerbil, en race-simulator og noget mekanik med en jetmotor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet afholdes i samarbejde med gruppen ’Motorer og mekanik – Nordals’, som er et samlingssted for nordalsingere, der gerne vil dyrke passionen for gamle motorer og mekanik.

Det brummer i Stevning finder sted onsdag den 1. juli fra klokken 19:00 ved GF Taxi og Busser på Stevninggade 15A. Alle er velkomne, der er ingen entré og intet krav om tilmelding.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

29. juni 2026 112, Sønderborg

To personer reddet op efter bådulykke

29. juni 2026 112

To lokale mænd blev søndag eftermiddag reddet op af vandet efter en bådulykke ved Dybbøl Strand. Politiet fik klokken 14:15 melding om, at en båd var kæntret, og at to personer holdt fast i båden. “Brand og Redning blev sendt til stedet og fik hentet de to mænd ind. Der er tale om to lokale […]

Læs mere...