Nu giver manden bag Borgen stafetten videre

Centerchef Flemming Enghave har været med fra begyndelsen

Foto: Sissel Vinther

Centerchef Flemming Enghave har været med fra begyndelsen

Foto: Sissel Vinther

24. juni 2026 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

I næsten 20 år har Flemming Enghave været en fast del af historien om Borgen Shopping, først da centret kun eksisterede som planer og idéer, og siden som den daglige leder af det hus, tusindvis af mennesker besøger hver uge uden at tænke over, hvor mange beslutninger der ligger bag.

Ved årsskiftet giver Flemming Enghave ansvaret videre, men historien om Borgen Shopping er også historien om en mand, der har fulgt centret helt fra begyndelsen.

“Hvis jeg i 20 år har kørt hver eneste uge fra Nordsjælland til Sønderborg, så er det selvfølgelig, fordi jeg har været glad for det. Det har været skidespændende og sjovt”, fortæller Flemming Enghave til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom mange forbinder Flemming Enghave med Borgen Shopping, begyndte historien længe før de første butikker åbnede. Flemming Enghave var med i hele udviklingsprocessen, hvor forskellige placeringer i byen blev undersøgt, før valget faldt på den placering, centret har i dag.

For Flemming Enghave har det altid været en styrke, at centret ligger tæt på bymidten, fordi Borgen Shopping dermed ikke står som et sted, man vælger i stedet for resten af byen, men som en del af handelslivet i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er jo så tæt på bymidten og resten af butikkerne, at man ikke vælger enten centret eller byen. Det er et samlet hele, og det er det, der er vigtigt, hvis en by skal fungere. Der er masser af steder i landet, hvor man har lagt et center uden for byen, og så får man en konkurrence mellem de to. Det har vi undgået her”, fortæller Flemming Enghave.

For Flemming Enghave blev Borgen Shopping dog også mere end endnu et centerprojekt. Han har arbejdet med butikscentre siden 1984 og været med til at udvikle centre flere steder i landet, men Sønderborg har fået en særlig plads hos ham.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ja, Sønderborg er et yndlingscenter. Det vil jeg gerne sige”, fortæller Flemming Enghave.

Og det er ikke kun centret, der har fået betydning for Flemming Enghave. Det har byen også.

“Sønderborg har jo været mit andet hjem i mange år. Jeg har da nogle gange forsøgt at få min kone med på, at vi skulle rykke herned”, fortæller Flemming Enghave med et grin.

Det blev dog aldrig til en flytning. Familien har sit liv på Sjælland, hvor blandt andet islandske heste fylder en stor del af hverdagen. I stedet har Flemming Enghave fundet en rytme, hvor han gennem årene har tilbragt arbejdsugen i Sønderborg og weekenderne hjemme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Flemming Enghave ser tilbage, er det ikke kun Borgen Shopping, der har udviklet sig. Også Sønderborg har ændret sig markant i de år, han er kommet i byen.

“Jeg synes jo, Sønderborg er et fantastisk sted. Der er sket en super udvikling. De her 20 år, jeg er kommet her, er byen jo blevet en totalt anderledes by, end den var, da vi startede med at kigge på den”, fortæller Flemming Enghave.

Ved årsskiftet overlader Flemming Enghave den daglige ledelse til Karen Ayse Salih, som han har arbejdet sammen med i mere end 30 år. Karen Ayse Salih har i mange år været med omkring Borgen Shopping gennem analyse, baggrundsdata og den overordnede markedsføring, og derfor kender hun både centret og historien bag det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom Flemming Enghave træder tilbage som centermanager, forsvinder han ikke helt fra Sønderborg. Han får andre opgaver og en mindre daglig rolle i Borgen Shopping, samtidig med at han fortsætter som næstformand i Sønderborg Handelsforening frem til næste generalforsamling.

24. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Nu giver manden bag Borgen stafetten videre

24. juni 2026 Erhverv

I næsten 20 år har Flemming Enghave været en fast del af historien om Borgen Shopping, først da centret kun eksisterede som planer og idéer, og siden som den daglige leder af det hus, tusindvis af mennesker besøger hver uge uden at tænke over, hvor mange beslutninger der ligger bag. Ved årsskiftet giver Flemming Enghave […]

Læs mere...