De første studenterhuer er landet på Statsskolen

Frederik Frost Nielsen og Lilon Shammo blev årets første studenter

Foto: Sønderborg Statsskole

Frederik Frost Nielsen og Lilon Shammo blev årets første studenter

Foto: Sønderborg Statsskole

22. juni 2026 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

Studenterhuer, lettede smil og en følelse af, at tre års gymnasietid pludselig var landet på hovedet. På Sønderborg Statsskole blev årets studentertid skudt i gang, da Frederik Frost Nielsen og Lilon Shammo som de første fik de eftertragtede huer på.

Mandag den 22. juni 2026 blev de to nye studenter fejret på skolen, hvor omkring 300 studenter følger efter i løbet af de kommende dage.

“Det er overvældende. Man har stræbt efter at få huen på, så det er svært at beskrive lige nu”, fortæller Frederik Frost Nielsen kort efter, at eksamen var overstået.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også for Lilon Shammo var det en særlig oplevelse at stå med huen på hovedet som en af årets første studenter.

“Det er svært at beskrive de følelser og tanker, der går gennem hovedet lige nu”, siger Lilon Shammo.

For Frederik Frost Nielsen og Lilon Shammo har gymnasietiden på Sønderborg Statsskole været meget mere end timer, lektier og eksamener. Frederik Frost Nielsen fortæller, at han i begyndelsen mest så gymnasiet som en uddannelse, men at årene på skolen også har givet ham nye perspektiver, dannelse og mange gode bekendtskaber.

Artiklen fortsætter under annoncen

For Lilon Shammo er det især sammenholdet, hyggen, festerne og de mange arrangementer, der står tilbage som noget af det, hun vil huske fra tiden på Sønderborg Statsskole.

Traditionerne har også fyldt for de to nye studenter. Både Frederik Frost Nielsen og Lilon Shammo nævner skolens fødselsdag som noget særligt, mens Lilon Shammo også fremhæver Manager som et arrangement, der samler hele skolen.

Men gymnasietiden har ikke kun været fest og gode minder. For Frederik Frost Nielsen har især matematik og A fagene krævet, at han blev ved, også når det blev svært.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det svære har været at blive ved med at lære og bygge ovenpå, især i A fagene”, siger Frederik Frost Nielsen.

Nu venter en ny tid uden skema, afleveringer og eksamenslæsning. Frederik Frost Nielsen ser frem til et sabbatår med arbejde, livgarden og rejser, mens Lilon Shammo også planlægger et sabbatår med arbejde og rejse. På længere sigt vil Lilon Shammo gerne på universitetet, men den præcise uddannelse er endnu ikke besluttet.

Til de elever, der begynder på Sønderborg Statsskole efter sommerferien, lyder rådet fra de to studenter, at man både skal tage skolen alvorligt, nyde tiden på Statsskolen og tage én dag ad gangen.

22. juni 2026 Kultur, Sønderborg

Sommerrevyen fik en uventet debut på scenen

22. juni 2026 Kultur

Sønderborg Sommer Revy Show fik lørdag en uventet drejning, da Jesper Lundgaard mistede stemmen midt under dagens første forestilling, og revydirektør Jeff Schjerlund måtte finde en løsning, før tæppet gik op til anden akt. Løsningen blev at ringe hjem efter Kim Ace Schjerlund, der normalt står bag forestillingen som instruktør og koreograf, men pludselig fik […]

Læs mere...