Sønderborg byder på en weekend med musik og sommerliv

Fra strandfest og ringridning til koncerter, kunst og fødselsdag

Arkivfoto: Sissel Vinther

Fra strandfest og ringridning til koncerter, kunst og fødselsdag

Arkivfoto: Sissel Vinther

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg og omegn går en weekend i møde med musik, kunst, ringridning, strandfest, skaldyr, korsang og historiske oplevelser, og her er et udpluk af de arrangementer, der venter i weekenden.

Fredag den 19. juni 2026
Der er fredagsbar i Gråsten, hvor Claus Brink Christensen kommer forbi med guitaren. Han spiller danske sange fra blandt andre Lars Lilholt, Alberte, Poul Krebs, Kim Larsen og Benny Andersen, men også musik inspireret af blandt andre Leonard Cohen, John Denver og The Beatles.

Artiklen fortsætter under annoncen

KunstPunkt i Augustenborg åbner en udstilling med den svenske akvarelkunstner Anna Törnqvist. Ved ferniseringen kan besøgende opleve akvareller med landskaber, personer, bygninger, bymiljøer og havne, eller tale en snak med kunstneren.

AsiaTorvet vender tilbage til Sønderborg med en pop-up butik. Her kan besøgende gå på opdagelse i asiatiske snacks, nudler, drikkevarer, saucer, slik og frostvarer fra flere forskellige lande. Butikken holder åbent fra fredag til søndag, så der er mulighed for at kigge forbi  i løbet af weekenden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mølleparken fyldes med rock og nostalgi, når Queen Machine og Rasmus Madsen går på scenen. Queen Machine hylder Queen og Freddie Mercury med store klassikere, mens Rasmus Madsen tager publikum med ind i Johnny Madsens musikalske univers.

Lørdag den 20. juni 2026
Ved Fluepapiret er der strand-fest med gratis livemusik hele dagen. På programmet er blandt andre Georg Forchhammer, Stella Nova, Johnny Madsen for Fa’en, Abba Revival, Hitfabrikken og Back in Black.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Broager afholdes der BUI Rock, med livemusik under åben himmel og gratis entré. Publikum kan blandt andet opleve Orange Delight, Selvhenter, Gør Det Noget, Hard Beat og 2nd Hands. I forbindelse med festivalen afholdes også BUI Rock løbet, og overskuddet går til Broager Ungdoms- og Idrætsforenings ungdomsafdeling.

Augustenborg og Omegns Ringridning inviterer til en weekend med ringridning, optog og aktiviteter på Ringriderpladsen. Lørdag er der blandt andet cykelringridning for børn og ringridning på hjul og med motor for både unge og voksne. Der er også åbent i teltet, hoppeborge og aktiviteter for børn på pladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Center Parcs Nordborg Resort fejrer sit første år med oplevelser for alle. Dagen byder blandt andet på stand-up paddle, insekthoteller, livemusik, underholdning, mad og mulighed for at kigge indenfor i feriehusene. Samtidig er der særlige tilbud på dagsbilletter til Aqua Mundo og udvalgte aktiviteter.

Alsik inviterer til ‘Sommer, sol & skaldyr’ på terrassen ved havnefronten. Her kan gæsterne nyde et skaldyrsfad med blandt andet jomfruhummer, kammuslinger og pil selv rejer, mens der er musik og sommerliv på terrassen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Slotskajen bliver årets WoodSculpture rundet af, når de færdige træskulpturer bliver præsenteret efter en uge med arbejde på havnen. Otte internationale kunstnere har forvandlet store egetræsstammer til skulpturer med temaet ‘TEGL’.

Ved Cathrinesminde Teglværk spiller friluftsspillet ‘Men sko må jeg ha’’. Forestillingen bygger på Linda Lassens bog om den sønderjyske vandrelærerinde Henriette Gubi og fortæller om fattigdom, kærlighed og kampen for den danske sag.

Mølleparken byder også på koncert med Andreas Odbjerg og Sofie1998. Andreas Odbjerg har på få år markeret sig som en af landets mest populære popnavne, mens Sofie1998 har gjort sig bemærket med sange som ‘Alene og In Love’, ‘Marianne og Henrik’ og ‘Carpe Diem’.

Søndag den 21. juni 2026
Blaagaard Kammerkor synger sommeren ind i Christianskirken. Programmet tager udgangspunkt i naturens billeder med musik inspireret af blomster, træer, havet og lysets ankomst, flettet sammen med kærlighedens mange nuancer.

Kristian von Hornsleth åbner dørene til en udstilling, hvor publikum kan opleve hans farverige og provokerende kunst. Her kan gæsterne også møde kunstneren selv og høre ham fortælle om værkerne og tankerne bag. For Kristian von Hornsleth handler kunsten ikke kun om billeder på vægge, men også om møder mellem mennesker.

Dansk Mølledag markeres flere steder i Sønderborg og omegn, hvor Dybbøl Mølle, Nybøl Mølle, Slotsmøllen, Havnbjerg Mølle, Elstrup Mølle og Vibæk Møllerne holder åbent. Besøgende kan opleve gamle møller, høre om historien og komme tættere på håndværket bag.

Uanset om weekenden skal bruges på koncert, kunst, ringridning, møller, madoplevelser eller aktiviteter ved vandet, er der nok at tage fat på i Sønderborg og omegn. Husk også at kigge forbi ‘DET SKER‘, hvor der løbende bliver opdateret med nye arrangementer og aktiviteter i Sønderborg og omegn. Med det ønsker redaktionen god weekend.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

18. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderborg byder på en weekend med musik og sommerliv

18. juni 2026 DET SKER

Sønderborg og omegn går en weekend i møde med musik, kunst, ringridning, strandfest, skaldyr, korsang og historiske oplevelser, og her er et udpluk af de arrangementer, der venter i weekenden. Fredag den 19. juni 2026 Der er fredagsbar i Gråsten, hvor Claus Brink Christensen kommer forbi med guitaren. Han spiller danske sange fra blandt andre […]

Læs mere...