Verdensstjernen STING kommer til Mølleparken

STING kommer til Sønderborg – eneste koncert i Danmark. Pressefoto

STING kommer til Sønderborg – eneste koncert i Danmark. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Som en del af STINGs verdensomspændende turné i 2026 med ’STING 3.0’, gæster han Mølleparken i Sønderborg – som det eneste sted i Danmark. Det sker fredag den 26. juni med klassikere, som fans kender og elsker.

STING 3.0 repræsenterer en ny æra og indeholder udvalgte sange fra hans omfattende katalog, blandt andet megahits som ’Englishman In New York’, ’Fields Of Gold’ og ’Shape Of My Heart’.

Den 17-dobbelte Grammy-vindende kunstner STING tager på verdensomspændende turné sammen med guitarist Dominic Miller og trommeslager Chris Maas. Han har haft en enestående karriere med mere end 100 millioner solgte albums, og han er kendt for at skubbe grænserne for musikalsk innovation.

Artiklen fortsætter under annoncen

STING, der både er soloartist og tidligere har været frontfigur i bandet The Police, er komponist, sangskriver, skuespiller, forfatter og aktivist, og han har modtaget en Golden Globe og været nomineret til både Oscar- og Tony-Awards.

Turnéen har dannet grundlag for livealbummet ’STING 3.0 LIVE’, som er en samling af de største hits, herunder ’Be Still My Beating Heart’, som aldrig tidligere er udgivet i liveversion.

Koncerten med verdensstjernen finder sted den 26. juni 2026 – og koncerten er udsolgt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...