Frygtet larve får Sønderborg Kommune til at være på vagt

En beredskabsplan skal sikre hurtig handling, hvis larven dukker op

Foto: Sissel Vinther

En beredskabsplan skal sikre hurtig handling, hvis larven dukker op

Foto: Sissel Vinther

14. juli 2026 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Den kan ligne en helt almindelig larve, men de små hår på egeprocessionsspinderen kan give kløe, udslæt og allergiske reaktioner hos både mennesker og dyr. Larven er endnu ikke fundet i Sønderborg, men kommunen følger udviklingen tæt efter fund flere andre steder i landet.

Egeprocessionsspinderen er en natsværmer, men det er larverne, der kan give problemer. De har mange fine hår, som kan løsne sig og blive spredt gennem luften, og man behøver derfor ikke nødvendigvis at røre ved larven for at reagere på den.

Artiklen fortsætter under annoncen

Larverne lever kun i egetræer og ses ofte samlet i store flokke. De kan også kravle efter hinanden i lange rækker, hvilket gør dem lettere at kende fra andre larver.

Sønderborg Kommune har gennem de seneste to år gjort medarbejdere med ansvar for træer og grønne områder opmærksomme på larven. Kommunens gartnere holder øje med egetræerne, og der bliver også lavet ekstra kontrol, når kommunen køber nye træer.

Samtidig er kommunen i gang med at lave en plan for, hvad der skal ske, hvis larven bliver fundet. Dukker den op på kommunens arealer, vil en professionel skadedyrsbekæmper blive sat til at fjerne den.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgere, der får øje på mistænkelige larver i et egetræ, bør holde afstand og lade være med at røre ved dem. Man kan i stedet tage et billede og sende det til Sønderborg Kommune gennem Giv et praj. Bliver larverne fundet på en privat grund, er det som udgangspunkt grundejeren selv, der skal sørge for at få dem fjernet.

14. juli 2026 Samfund, Sønderborg

Frygtet larve får Sønderborg Kommune til at være på vagt

14. juli 2026 Samfund

Den kan ligne en helt almindelig larve, men de små hår på egeprocessionsspinderen kan give kløe, udslæt og allergiske reaktioner hos både mennesker og dyr. Larven er endnu ikke fundet i Sønderborg, men kommunen følger udviklingen tæt efter fund flere andre steder i landet. Egeprocessionsspinderen er en natsværmer, men det er larverne, der kan give […]

Læs mere...