Hjemme i Sønderborg blev drømmen til virkelighed

Mathias Vest tog skridtet fra butiksgulv til selvstændig

Privatfoto

Mathias Vest tog skridtet fra butiksgulv til selvstændig

Privatfoto

4. juli 2026 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Da Mathias Vest vendte hjem til Sønderborg, var det egentlig for at komme tættere på familien. Men efter næsten 16 år i tøjbranchen blev det også her, han fandt tilbage til det, han helst ville arbejde med.

En stor del af erfaringen kommer fra butikker, hvor Mathias Vest både har stået på gulvet som sælger, senere haft ansvar som butikschef og været med til at åbne nye butikker i Tyskland, inden turen gik tilbage til Sønderborg.

Hjemme i Sønderborg prøvede han forskellige veje af, men det blev hurtigt tydeligt, at det stadig var tøjbranchen, han brændte for.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det blev starten på Palmira. Det har været en rejse med både udfordringer og udvikling, men jeg har aldrig været i tvivl om, at det var den rigtige beslutning”, fortæller Mathias Vest.

Virksomheden blev stiftet i 2024, og her arbejder Mathias Vest med profiltøj, merchandise og trykløsninger til virksomheder.

For ham handler arbejdet ikke kun om at sætte logo på tøj. Det handler om at hjælpe virksomheder med at vise, hvem de er, og give medarbejderne noget, de kan tage på med stolthed. Når en virksomhed får tøj, der passer til deres udtryk, bliver tøjet en del af det ansigt, kunderne møder. Det er netop den del, der driver Mathias Vest.03

Artiklen fortsætter under annoncen

“At se kundernes reaktion, når de modtager deres færdige produkter, og opleve den stolthed, de får ved at repræsentere deres virksomhed, er noget af det bedste ved mit arbejde”, siger han.

Også navnet Palmira har en personlig betydning. Mathias Vest er adopteret fra Bogotá i Colombia, og da han ledte efter et navn til virksomheden, faldt han over Palmira, som er en by i Sydamerika. Selv om det ikke er den by, han kommer fra, ramte navnet noget i ham.

“Det gav mig en følelse af at have en del af min historie med mig. På en måde blev Palmira et symbol på mine rødder og den rejse, der har gjort mig til den, jeg er i dag”, fortæller Mathias Vest.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor blev Palmira mere end bare et firmanavn. Det blev også en måde at tage noget af sin egen historie med ind i det, han bygger op.

Beslutningen om for alvor at gøre noget ved drømmen kom også til at hænge sammen med familielivet. Da Mathias Vest fik børn, blev det tydeligere for ham, at der var mål og oplevelser, han gerne ville nå, både for sig selv og for sin familie. I dag er han gift og far til tre drenge.

Det har dog ikke kun været let at bygge virksomheden op. Der er mange timer i arbejdet, og Mathias Vest har måttet lære, at tingene ikke altid går, som man forestiller sig, når man står med ansvaret selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det har været en rejse med udfordringer, men jeg er stolt af at være der, hvor jeg er i dag”, siger Mathias Vest.

For Mathias Vest er Palmira blevet en vej tilbage til det, han brænder for. Først gik turen hjem til Sønderborg og familien. Siden førte den ham tilbage til tøjbranchen og videre mod noget, han selv har skabt.

Palmira holder til på Ellegårdvej 36 i Sønderborg og man kan læse mere på hjemmesiden.

4. juli 2026 Erhverv, Sønderborg

Hjemme i Sønderborg blev drømmen til virkelighed

4. juli 2026 Erhverv

Da Mathias Vest vendte hjem til Sønderborg, var det egentlig for at komme tættere på familien. Men efter næsten 16 år i tøjbranchen blev det også her, han fandt tilbage til det, han helst ville arbejde med. En stor del af erfaringen kommer fra butikker, hvor Mathias Vest både har stået på gulvet som sælger, […]

Læs mere...