Nordborg Resorts første fødselsdag trak gæster til Nordals

Flere lokale brugte dagen på at kigge forbi resortet

Foto: Sissel Vinther

Flere lokale brugte dagen på at kigge forbi resortet

Foto: Sissel Vinther

20. juni 2026 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Lokale fra området, feriegæster med ophold på resortet og børnefamilier var blandt dem, der var med til at fejre Nordborg Resorts første fødselsdag på Nordals.

Mellem flag, musik, ekstra aktiviteter, gode tilbud og gratis is blev fødselsdagen både en markering for resortet og en anledning for flere lokale til at kigge forbi.

Blandt gæsterne var LiseLotte Larsen fra Guderup og Pia Dam fra Sønderborg, som var taget til resortet sammen, efter de havde set, at resortet havde fødselsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg synes, det er flot og stort, og jeg blev faktisk overrasket, da vi kørte ind, for jeg havde ikke forestillet mig, at det var så stort. Det er tydeligt, at der er tænkt meget på børnefamilier, og der er mange ting at gå på opdagelse i”, siger LiseLotte Larsen til SønderborgNYT.

Pia Dam har også været på resortet før, og hun ser det som et sted, lokale kan bruge på flere måder.

“Jeg synes, det er rigtig godt. Man kan komme herind, gå en tur og bruge området, uden at det behøver koste noget. Det er et sted, vi lokale også kan få glæde af”, siger Pia Dam.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også Thomas Fohlmann fra Nordborg var på resortet sammen med Mathias Fohlmann på 10 år. De har været på resortet flere gange før, og dagens besøg hang både sammen med resortets fødselsdag og en fødselsdag i familien.

For Mathias Fohlmann er det især legepladserne og Aqua Mundo, der gør stedet sjovt at besøge. Hans far, Thomas Fohlmann mener, at resortet allerede har sat sit præg på lokalområdet, og han ser især de mange nye gæster som noget positivt for Nordborg.

“Jeg tror helt sikkert, det er godt for lokalområdet. Jeg tror, det er godt for byen, at der kommer flere turister. Det giver mere liv”, siger Thomas Fohlmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Resortet åbnede den 20. juni 2025 og har siden haft mere end 160.000 gæster og rundet 450.000 overnatninger. Det første år blev markeret med blandt andet livemusik og rabat på aktiviteter og adgang til Aqua Mundo.

Pernille Christensen og Jacob Christensen fra Broager var på resortet med deres børn på fem og ni år. Familien havde været i Aqua Mundo i anledning af fødselsdagen, hvor der var rabat på adgang.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi tog herud, fordi der var fødselsdag og rabat på Aqua Mundo, og det var en god anledning til at prøve det sammen med børnene. De har været mest optaget af vandet og rutsjebanerne, og for os er det rart, at man kan få sådan en dag uden at skulle ret langt væk”, siger Pernille Christensen.

20. juni 2026 Kultur, Nordborg

Nordborg Resorts første fødselsdag trak gæster til Nordals

20. juni 2026 Kultur

Lokale fra området, feriegæster med ophold på resortet og børnefamilier var blandt dem, der var med til at fejre Nordborg Resorts første fødselsdag på Nordals. Mellem flag, musik, ekstra aktiviteter, gode tilbud og gratis is blev fødselsdagen både en markering for resortet og en anledning for flere lokale til at kigge forbi. Blandt gæsterne var […]

Læs mere...