Bål, musik og fyrværkeri til Sankt Hans på Fluepapiret

Hele familien inviteres til stor Sankt Hans-fest med bål og fyrværkeri

Arkivfoto: Sissel Vinther

Hele familien inviteres til stor Sankt Hans-fest med bål og fyrværkeri

Arkivfoto: Sissel Vinther

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Midsommeren fejres igen i Sønderborg med kæmpe Sankt Hans-fest for hele familien med bål, musik, taler og fyrværkeri. Det sker tirsdag den 23. juni ved Fluepapiret på Strandpromenaden.

Sankt Hans-fejringen på Fluepapiret er en tilbagevendende begivenhed, og det plejer at være en stor oplevelse for alle deltagende. Det er den traditionelle fejring, der markerer, at sommeren er her – hvor det før i tiden var for at skræmme det onde væk, er det i dag en festlig aften med god stemning og godt selskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den velkendte Sankt Hans-fest indledes med livemusik med Brian Grau Petersen klokken 15:00, og bagefter underholder Michael Vogensen. Senere på aftenen, både før og efter båltændingen, spiller Gør Det Noget.

For børnene starter festen for alvor, når det lille bål tændes klokken 18:00. Der holdes båltale ved Vivi Brit Nielsen, og så er der mulighed for at lave snobrød omkring bålet.

Det store bål tændes klokken 21:00, hvor der er båltale ved Maria Frost Andresen, og som altid synges Midsommervisen. Aftenen afsluttes med et kæmpe festfyrværkeri klokken 23:00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Vores Sønderborg og Strandens Ishus, der står for arrangementet, der er rettet mod byens borgere, turister og gæster i alle aldre. Ishuset står klar med salg af mad- og drikkevarer på aftenen.

Midsommerfejringen finder sted på Sankthansaften, tirsdag den 23. juni 2026 fra klokken 15:00 ved Fluepapiret på Strandpromenaden i Sønderborg. Alle er velkomne, og de er gratis at deltage.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

19. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Bål, musik og fyrværkeri til Sankt Hans på Fluepapiret

19. juni 2026 DET SKER

Midsommeren fejres igen i Sønderborg med kæmpe Sankt Hans-fest for hele familien med bål, musik, taler og fyrværkeri. Det sker tirsdag den 23. juni ved Fluepapiret på Strandpromenaden. Sankt Hans-fejringen på Fluepapiret er en tilbagevendende begivenhed, og det plejer at være en stor oplevelse for alle deltagende. Det er den traditionelle fejring, der markerer, at […]

Læs mere...