Vaskehallerne afviser myter om forurenet spildevand

OK peger på stor forskel mellem hjemmevask og vaskehal

Foto: Michael Kjær

OK peger på stor forskel mellem hjemmevask og vaskehal

Foto: Michael Kjær

22. juni 2026 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Da SønderborgNYT i maj fortalte, at millioner af liter urenset vaskevand hvert år ender i naturen som følge af hjemmevask af biler, vakte historien stor interesse blandt læserne.

Tallene stammede fra Drivkraft Danmark, som blandt andet pegede på, at omkring hver tredje bilvask i Danmark stadig foregår hjemme i indkørslen og de anbefalede at vaske bilen i en vaskehal i stedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos OK bekræfter distriktschef Anders Brorson, at hjemmevask af bilen fortsat er et miljøproblem, som mange bilejere ikke er opmærksomme på.
”Omkring en tredjedel af alle bilvaske i Danmark sker hjemme, hvilket bidrager til forurening af vandløb og søer”, siger Anders Brorson.

Ifølge ham er det ikke kun vandforbruget, der gør forskellen mellem en hjemmevask og en tur gennem vaskehallen.

”Hjemmevask af bilen udleder olierester, dækpartikler, tungmetaller og sæberester direkte i naturen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos OK peger man på, at en gennemsnitlig hjemmevask bruger omkring 100 liter vand, mens moderne vaskehaller typisk bruger samme antal liter, hvoraf 30 liter er rent, resten er renset vand pr. vask. Samtidig bliver det forurenede vand håndteret og renset, inden det sendes videre i systemet.

Debatten om bilvask handler dog ikke kun om vandforbrug. Der har også været spørgsmål om, hvad der sker med det snavs, sand og bremsestøv, som samles op i vaskehallerne.

Her afviser Anders Brorson, at affaldet ender de forkerte steder.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har vandet i et lukket system og samler alt sand, bremsestøv og lignende i sandfang, som tømmes af en godkendt leverandør. Vi har styr på mængderne fra os og frem til renseanlægget. Vi kan dokumentere, hvad der hentes, og at det også er det, der bliver leveret til rensning, så der er ikke noget forurenet sand, som bliver smidt på en mark”, siger han til SønderborgNYT.

Han fremhæver samtidig, at alle OK’s vaskehaller er Svanemærkede.

”Alle OK vaskehaller er Svanemærkede og bruger derfor produkter, som er skånsomme for miljøet”, siger Anders Brorson.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge OK viser beregningerne, at hjemmevask af biler på landsplan hvert år medfører direkte udledning af mere end 2.200 liter sæbekoncentrat, mere end 1,2 ton metaller og mere end 5.500 liter olierester til vandløb og søer.

Samtidig peger branchen på, at hvis alle danske bilejere droppede hjemmevasken og i stedet benyttede vaskehaller, ville der kunne spares mere end en halv milliard liter vand om året.

Dermed bakker OK op om det budskab, som Drivkraft Danmark tidligere har fremført: At den traditionelle bilvask i indkørslen måske virker uskyldig, men at konsekvenserne i sidste ende kan ses i både vandforbrug og miljøbelastning.

22. juni 2026 112, Nordborg

10-årig kontaktet af mand i sort varevogn – politiet søger vidner

22. juni 2026 112

Politiet vil gerne i kontakt med en mand, der søndag aften kontaktede en 10-årig dreng i Guderup. “Politiet modtog søndag aften en anmeldelse om, at en mand i en sort varebil havde haft en mistænkelig adfærd på Nordborgvej i Guderup, hvor han i krydset ved Egen Markvej kontaktede drengen omkring klokken 19:15”, oplyser Syd- og […]

Læs mere...