Seks Nordborg-spillere finaleklar i Ø-Golfturnering

Arkivfoto

Arkivfoto

22. august 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Nordborg Golfklub var lørdag vært for en semifinale i Ø-Golf for Seniorer 2016 og her gik det langt bedre end bare godt for seks spillere fra Nordborg Golfklub. De kom med blandt de syv par, der går videre til finalen på Samsø.

Ø-Golf for seniorer er en sjov turnering med hyggeligt samvær, god golf og de gode oplevelser er i højsædet.

Hovedsponsorer for turneringen er Færgen  og Dansk Ø-ferie og det er en par turnering.

Der spilles Fourball Stableford med 3/4 handicap.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hen over sommeren er der spillet en række kvalifikationsturneringer, hvor man kan sikre sig adgangsbillet til en af de semifinaler som i år spilles Als, Ærø, Langeland, Lolland, Bornholm og Samsø.

Det er anden gang at Nordborg har lagt plæner til en semifinale og klubben er meget glad for at byde spillere fra andre dele af Danmark velkommen på vores dejlige ø, skriver Nordborg Golfklub i en pressemeddelelse.

21 par havde tilmeldt sig til Nordborg, hvor der skulle kæmpes om syv finalepladser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flotte resultater

Udover en plads i finalen til de bedste 7 var der præmier fra turneringens mange sponsorer til dagens 10 bedste par.

Vi kan ønske følgende 7 par tillykke med en plads i finalen på Samsø:

  1. Gert Ølgaard / Hans Kristian Lind Jensen                     Skærbæk Mølle Golfklub    43 point
  2. Kim Hansen Krogh / Finn Lysgaard Møller                   Nordborg Golfklub              41 point
  3. Artiklen fortsætter under annoncen

  4. Bent Nielsen / Henry Møller                                              Nordborg Golfklub             41 point
  5. Karin Gyrup / Kurt Gyrup                                                  Vejen Golfklub                   40 point
  6. Peter Lössl / Jan B. Petersen                                             Vejen Golfklub                    40 point
  7. Artiklen fortsætter under annoncen

  8. Svend Aage Jensen / Jens Christian Jensen                   Nordborg Golfklub              40 point
  9. Helle Thomsen Pedersen / Ole Michael Petersen         Golfklubben Lillebælt         39 point

Finalen er på Samsø den 10. september, hvor førstepræmien er en eksklusiv tur til Karen Blixens farm i Kenya med otte dages ophold på Zanzibar hos Seacliff Resort, der byder på fri golf.

Michael Heiss kom tættest på hul 11 i første slag med en afstand på 2,84 meter og blev med det slag vinder i tættest-på-hul konkurrencen.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...