Fire ryttere fra Sønderborg Rideklub vandt DM-bronze

12. september 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Fire ryttere fra Sønderborg Rideklub red sig i weekenden til en bronzemedalje ved Danmarks Mesterskabet i dressur for hold som fandt sted i Herning.

Hele 22 hold fra hele landet var til start i lørdagens 1. afdeling, hvor Sønderborg Rideklub blev nr. fire og dermed kvalificeret til at deltage i søndagens 2. afdeling og finale. Kun seks hold gik videre til finalen og her lykkedes det rytterne fra Sønderborg at ride sig til en samlet placering som nummer tre, og dermed var bronzemedaljen i hus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg holdet bestod af Michael Grønne Christensen, Sandra Kellmann, Maria Klindt Clausen og Christine Marie Senger.

Grand Prix-debut

Michael Grønne Christensen, som er berider i Sønderborg Rideklub, benyttede samtidig weekenden til at debutere i Grand Prix med guldmedaljehoppen Holballes Deeba, som er lokalt avlet og ejet af familien Jefsen. Grand Prix er et af de sværeste dressurprogrammer man kan ride og det er et af de programmer, som også rides ved OL.

Michael Grønne Christensen og hoppen Deeba havde en rigtig flot debut, og det er nu planen at rytteren og den kun 9-årige hoppe skal ud og have noget mere Grand Prix-erfaring, skriver rideklubben i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Rideklub var også på fornemste vis præsenteret ved weekendens D8 mesterskab for D-stævne ryttere som blev afholdt af Sundeved Rideklub for hele distrikt 8. Her løb Christina Clausen og Judith Samsø Jensen med henholdsvis første og tredje pladsen i hesteklassen, og Emilie Dau Thomsen løb med anden pladsen i ponyklassen for de større ponyer.

Den næste store aktivitet for Sønderborg Rideklub er allerede i weekenden den 30.9-2.10 hvor klubben afholder et stort stævne i spring for heste. Der er udskrevet både distrikts- og landsstævne klasser og klubben forventer at der kommer mange ryttere fra hele landet. Der er fri adgang for publikum som kan glæde sig til at se springning på meget højt niveau – herunder også en særlig Puissance ”højdespringsklasse” hvor springene sættes op løbende, indtil der står en vinder tilbage.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...