Lørdag er der idrætsdag for voksne udviklingshæmmede

28. september 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag mellem kl. 10 og 15 er der idrætsdag for voksne udviklingshæmmede på IdrætsHøjskolen i Sønderborg. Og det bliver en rigtig god mulighed for at prøve forskellige sportsgrene og mærke på egen krop, hvad der føles godt og rigtigt. Samtidig møder trænere fra de lokale foreninger borgere, der er udviklingshæmmede og får erfaringer med, hvad det vil sige at arbejde med denne gruppe. Erfaringerne fra dagen skal efterfølgende bruges til, at de almene idrætsforeninger kan udbyde særlige forløb, der er tilpasset udviklingshæmmede, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Alle borgere har krav på gode tilbud, der giver mulighed for at leve det gode liv. Derfor håber jeg, at de udviklingshæmmede og de lokale idrætsforeninger vil bruge idrætsdagen til at lære hinanden at kende og i fællesskab udvikle idrætstilbud, der passer til målgruppen”, siger Helge Larsen, formand for sundhedsudvalget.

Der er ca. 300 udviklingshæmmede borgere i Sønderborg Kommune. Oprindeligt var forventningen, at 45 borgere ville deltage i idrætsdagen – og at 25 af disse starter i en idrætsforening.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men der er allerede 105 tilmeldte.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...