Jobansøgning: Fodbolddrenge vil tjene til fodboldrejse

8. oktober 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

I påsken 2017 vil to drengehold fra SUB Sønderborg på en spændende fodboldrejse til Barcelona.

”Det bliver en kæmpe oplevelse at spille med i en stor turnering i Spanien, men det er dyrt, så nu knokler vi for at samle penge ind til turen”, siger træner Henrik Betzer Jacobsen i en pressemeddelelse.

Med hjælp fra forældre laver drengene bl.a. loppemarked ved SFS hallen i Sønderborg lørdag den 5. november, og samme dag cykler de 26 spillere så langt de kan i et såkaldt sponsorløb. ”Vi håber, at mange vil bakke op om vores aktiviteter – også fordi vi har besluttet, at halvdelen af indtægterne denne dag går til at støtte Børne Cancer Fonden”, fortæller Henrik B. Jacobsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Drengene vil også gerne omdele reklamer og tryksager for virksomheder og institutioner eller på anden vis stille deres hjælp til rådighed.

”Vi kan klare rigtig mange opgaver, så der er ingen, der skal holde sig tilbage. Ring blot til mig på tlf. 22 99 60 95, så finder vi en løsning”, siger Henrik B. Jacobsen.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...