Alssundløbet blev kørt i både regn og sol

7. august 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

 

Vejrguderne spillede på en stor del af repertoiret til dette års udgave af Cyklemotion Sønderborgs Alssundløbet, hvor flere end 250 cykleglade motionister sprang på cyklen og trampede sig gennem henholdsvis 50, 75 og 125 naturskønne kilometer på den jyske side af Alssund.

Der blev lagt ud i gråvejr, som blev fulgt op med regn og senere solskin. Herefter var der vekslen mellem sol og regn, så der var noget for enhver sag.

Inden start sagde sundhedsudvalgsformand Helge Larsen, at han så fem til at deltage i et cyklearrangement, hvor man ikke bliver overhalet af medlemmer fra Ældresagen, der kører hyggetur på el-cykler.

Artiklen fortsætter under annoncen

“El-cykler får mange flere til at cykle og det er glimrende. Men at blive overhalet af en ældre dame, der frisk og frejdigt triller op ad Dybbøl Banke er nu ikke rart, så det bliver skønt at køre sammen med jer, der også har dopingfri cykler”, sagde Helge Larsen, der ikke kunne stå og fyre startpistol af ved 2-Øren, fordi han selv ville køre 75 kilometer.

Den store vinder

Den helt store vinder blev cykelhandlerne, fordi der blev brugt rigtigt mange cykelslanger. Antallet af punkteringen var ganske stort.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vejret er, som det er – og det tog heller ikke modet fra cyklisterne. En lille gut på bare 6 år klarede Sønderborgløbet, som blev kørt i selve Sønderborg samtidig med at motionisterne kørte Alssundløbet – og løbets ældste deltager, Henry Frederiksen på 74 år, kom også gennem de planlagte 75 kilometer.

Alssundløbet og Sønderborgløbet startede og sluttede ved Kontor Syd, som er sponsor for begivenheden – og det var også Svend Aage Kjær, der tog over i stedet for Helge Larsen og skød løbet i gang ved 2-Øren efter prologen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...