Anna Elisabeth Jessen og hendes bog, Om hundrede år, var omdrejningspunktet i søndagens udgave af Brecklings Bogcafé, der med sine syv år på bagen stadig trækker læselystne gæster.
Ramme var teaterfoyeren på Hotel Sønderborg Strand, hvor Allan Breckling lagde ud med at fotælle, han har været i telefonforbindelse med Christiansborg.
“De lovede at de ville bede en minister om at transprotere sig selv til Sønderborg og bogcafeen”, sagde Allan Breckling og bød velkommen til Benny Engelbrecht.
“Og jeg har også skrevet et par bøger og har også været gæst her i Brecklinmgs Bogcafé. Det var sammen med min brog. Og jeg kan fortælle, at når man skriver bøger, så er der masser af plads at folde sig ud på. Men at skrive sange er noget helt andet. Der har man tre vers”, sagde Benny Engelbrecht, inden han skulle synge sin: For Sønderjylland.
“Da jeg skulle skrive det Sønderjyske Kaffebord ind, så kunne det let ha’ blevet til en hel operette, hvis alle kagerne skulle ha’ været nævnt – eller måske ku’ det blive verdens længste rap”, sagde han.
Benny Engelbrecht begrænsede kaffebordet til to linier – og det hørte de mange gæster, der have sikret sig en plads.
Masser af research
Anna Elisabeth Jessen fortalte, hendes bog ‘Om hundrede år’, er fiktion. En fortælling, der breder sig ud over 100 kapitler.
Ét for hvert år frem til 2014 – og det hele begynder dengang, hvor der ikke var noget, der hed Sønderjylland. Området var den nordlige del af Slesvig.
“Jeg har lavet en omfattende research, så rammen om fortællingen er korrekt”, sagde hun.
Anna Elisabeth er uddannet journalist og har også været på Filmskolen, hvor hun lærte at lave dokumentarfilm.
Inspirationen til ‘Om hundrede år’ fik jeg på vores slægtgård, som min mand og jeg overtog i 1998: Vi fandt mange ting fra gammel tid – også en masse breve”, siger Anna Elisabeth Jessen.
Bogen tager sin begyndelse i 1914, hvor en ung mand kommer hjem på besøg. Kirkeklokkerne ringer – og det får ham til at løbe det sidste stykke hjem til gården, hvor han frygter, der er en af hans kære, der er død.
Men der er ingen døde. Tyskland var i krig – og det betød, at den unge mand, der var en del af det tyske militær, skulle i krig.
“Og det skulle hans bror, der slet ikke var soldat, også”.
Brevene lå gemt
På Anna Elisabeth Jessens slægtsgård fandt hun og manden to skuffer på loftet og de var fyldt med breve fra de unge mænd. Breve, der var sendt hjem fra fronten.
“Skufferne var skjulte og det er sikkert min mormor, der havde gemt brevene væk, fordi de har været for smertelige. Den ene af de unge mænd blev ramt af en granat og døde – den anden overtager gården, men bliver også indkaldt”, siger forfatteren.
Sådan gik det for mange familiegårde. De unge mænd, der skulle overtage det hele, drog i krig og kom ikke hjem igen.
“Det betød, at det blev kvinderne, der trådte til – og de fik hjælp til arbejdet af russiske krigsfanger”.
‘Den Store Krig’ har stor betydning
Kvinderne kom til at ligge under for alt det, der skete i krigen, når mændene var faldet eller kom mærkede hjem.
For sønderjyder har Den Store Krig stor betydning, mens den slet ikke fylder noget i resten af Danmark. Der er det 1864 og Anden Verdenskrig, der har betydning.
“”Det er det dansk-tyske skisma, som vi lever i. Nemlig at vi ikke er helt danske og heller ikke helt tyske”, siger Elisabeth Jessen.
Er det sådan, at vi hverken er danskere eller tyskere – men slesvigere?
