Broager Sparekasse er hovedsponsor for Vidar-Ulkebøl Håndbold

4. juli 2016 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Fra den 1. august 2016 har Vidar-Ulkebøl Håndbold fået en hovedsponsor. Det er den lokale sparekasse, Broager Sparekasse, der 3 år frem er med til at give klubben økonomisk opbakning.

“Det er simpelthen altafgørende at vi kan få økonomisk støtte. Det giver os mulighed for, at lave nogle fede ting for vores spillere og frivillige trænere, så vi er selvfølgelig utroligt taknemmelige for, at Broager Sparekasse vil være vores hovedsponsor”, lyder det fra Tommy Vedstesen, som er formand i håndboldklubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

Glade spillere og frivillige

Mange sportsklubber mærker nedgang, og ringe tilslutning fra spillere og frivillige. Men det er ikke tilfældet i Vidar-Ulkebøl Håndbold, hvor spiller-antallet er steget med 14% fra 2014-2015. Håndboldklubben har heller ikke oplevet problemer med, at tiltrække frivillige trænere.

“Vi har ikke tidligere haft en reel hovedsponsor, så det giver det lidt mere ro, at vi nu er sikre på Broager Sparekasses opbakning de næste 3 år. Vi plejer at sige, at vi samler på gode oplevelser, både på og ude for banen, og det er uanset om man er spiller eller frivillig”, siger Tommy Vedstesen i en pressemeddelelse og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Så nu glæder vi os til vores næste træningsweekend i september”.

Udover sociale arrangementer, bidrager hovedsponsoratet også til klubdragter.

Opbakning til lokalområdet

Broager Sparekasse bakker op om flere forskellige sportsklubber i området, og er bl.a. også hovedsponsor i Dybbøl Håndbold.

“Det er fedt, det klubberne og de frivillige gør for vores børn. Vi er stolte over, at kunne bakke op i det område, som vi selv agerer i. Det at kunne give noget tilbage til vores lokalområde betyder meget for os, og vi glæder os til samarbejdet med Vidar-Ulkebøl Håndbold de næste 3 år”, siger underdirektør i Broager Sparekasse, Morten Vestergaard.