Det er ikke kun storbyerne, der trækker borgere til sig. Også lokalt bosætter en større andel af borgerne sig i de enkelte kommuners største by.
Ser man bort fra hovedstaden og nærmeste omegn, så er der i godt 9 ud af 10 kommuner i dag en større andel af borgerne, som bor i kommunens hovedby, end der var i 2010, skriver Altinget.
Den dobbelte urbanisering er allerede et velbeskrevet fænomen. Ud over at der er tale om en generel global trend mod større urbanisering, så skal en del af forklaringen bag de seneste års udvikling ifølge forskere blandt andet findes i politiske prioriteringer.
”Der har jo været et tryk for centralisering også kommunalt, ikke mindst efter kommunalreformen, hvor man har lukket skoler og nedlagt de tidligere kommuners hovedsæder. Og så er der også uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner, som er flyttet væk”, siger Egon Noe, der er professor og leder af Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet.
Udviklingen fortsætter
Samme vurdering har Thorkild Ærø, direktør ved Statens Byggeforskningsinstitut.
”Årsagerne er en kombination af mange ting,” siger han.
“De unge flytter for at få job og uddannelse, og det koncentreres i stadig større grad. Og så har der været en centralisering i det hele taget også i kølvandet af kommunalreformen, og så er der de ældre, som flytter efter service og indkøbsmuligheder,” siger han.
Og Thorkild Ærø er sikker på, at udviklingen kun vil fortsætte de kommende år.
Det hænger både sammen med en helt generel ændring af erhvervsstrukturen, hvor meget af det, landbruget gennem tiden har været med til at holde i live lokalt, efterhånden er helt forsvundet.
Herefter følger den velkendte nedadgående spiral med dagligvarebutikker, som forsvinder, og skoler, der må lukke, i takt med at elevtallet skrumper.
