Dartklubben Fluen har haft en weekend fyldt med succes ved Lido Viking Masters i Horsens, hvor klubbens fem deltagere hentede i alt fem medaljer hjem.
Den største stjerne var PDC-ranglistens nummer 109, Benjamin Drue Reus, der leverede en dominerende præstation og vandt guld i alle tre discipliner, han deltog i.
Lørdagens første sejr kom i Mix Double, hvor Benjamin Drue Reus slog til sammen med sin søster Melissa fra Dart Odense i finalen mod Janni Larsen fra Fluen og Brian Rohmann Andersen fra Slangerup Dartklub. Senere samme dag fulgte endnu en guldmedalje i Herre Double, hvor han spillede sammen med sin bror Daniel Jahn Hadberg fra Odins Dart Club.
Søndagen bød på den sidste guldmedalje til Benjamin Drue Reus i en velspillet finale mod landsholdskollegaen Michael Mogensen. I puljespillet imponerede han med et gennemsnit på 102,48.
Udover Benjamin Drue Reus’ triumfer sikrede Janni Larsen sølv i Mix Double, mens Mona Lund, tidligere landsholdsspiller og 5 x Dansk Mester, hentede en bronzemedalje i Dame B i sit comeback til dart efter en 19 års pause.
De fem medaljer ved Lido Viking Masters cementerer Dartklubben Fluens position som en af de førende dartklubber i Danmark.
Udover de fem medaljevindere deltog Simon Bak, en af Fluens landsholdsspillere, også i Lido Viking Masters. Han brugte turneringen til at finpudse sin form og forberede sig optimalt til de Nordiske Mesterskaber, der finder sted på Island i den kommende uge.


















