Deutsches Museum Nordschleswig åbner fra lørdag for alle

4. august 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På lørdag åbner det tyske museum i Sønderborg, Deutsches Museum Nordschleswig, dørene til en spændende udstilling, der handler om mindretallets 100-årige historie, for offentligheden og fredag er der indvielse med blandt andre kulturminister Joy Mogensen og borgmester Erik Lauritzen.

“Og fra lørdag er der åbent alle ugens dage mellem klokken 10 og 16 – bortset fra, at der på torsdage er åbent frem til klokken 18 og helt lukket på tirsdage”, siger BDN Generalsekretær Uwe Jessen. Entreen er 60 kroner og unge under 18 skal ikke betale. Det skal medlemmer af det tyske mindretal heller ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lidt om baggrunden

“I ’80erne opstod der et behov for, at mindretallet lavede et museum og viste deres historie og det første af slagsen åbnede ovenpå den tyske børnehave på Ringridervej”, siger Uwe Jessen.

Senere rykkede museet ind i det tyske bibliotek på Rønhaveplads.

“Og da biblioteket flyttede i MultiKulturhuset fik vi fat i arkitekterne fra Mejeriet i Haderslev, som tegnede den nye tilbygning til museet. Vi valgte bevidst at koble nyt og gammelt sammen og her i forbindelse med 100-året for det tyske mindretal er vi klar til at åbne”, siger generalsekretæren. Bygninger rummer to etager med udstillinger og så er der også plads til arrangementer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“For at nå hertil har vi brugt 30 millioner kroner. 80 procent af dem kommer fra fonde og private. Bitten & Mads Clausens Fond har støttet med fire millioner kroner, staten med fem millioner kroner og Tyskland med 9 millioner”, siger Uwe Jessen.

Udstillingen spænder over tiden fra Genforeningen og frem til i dag – dog med lidt fra 1864.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...