Hjælp Lions Club: Giv dem dine brugte bøger, cd’er og lp-plader

9. november 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Har du bøger eller grammofonplader du vil donere til Lions Club Sønderborgs bog- og plademarked kan Per Germann 7448 6177 eller Tage Hansen 5122 2350 kontaktes, så der kan laves en aftale om aflevering eller afhentning.

Bogmarkedet er en af flere aktiviteter som Lions Club Sønderborg står bag for at samle penge ind til humanitære formål. Alle de midler Lions samler ind anvendes 100 procent til humanitære formål og ikke en eneste indsamlet krone bruges på administration.

Lions Club Sønderborg har igennem de sidste år uddelt mere end 100.000 kr. pr. år, hvoraf mere end halvdelen er gået til lokalt humanitært arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2016 uddeler Lions Club Sønderborg således over 210.000 kr. hvor vi støtter lokale foreninger og institutioner f.eks. Lænken, Kirkens Korshær,  julehjælp til Christians kirken,  Julehjælp Mariekirken,  Rendbjerghjemmet, Sønderborg Kvinde- og Krisecenter og Julemærkehjemmet i Kollund.

Derudover støtter vi gennem Lions Katastrofe- og Hjælpefond til internationale projekter.

Vi sender hvert år 2 unge mennesker ud til et homestay og ungdoms camp i Europa eller USA, skriver Lions Club Sønderborg i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover bog- og plademarkedet er salg af rabatkuponer en af de væsentligste indtægtskilde.

Rabathæfterne sælges i år i flere end 15 af byens forretninger og rabathæftet kan købes på bog- og plademarkedet.

Bogmarkedet finder sted i den store sal i stueetagen på Sønderborg Bibliotek i begyndelsen af februar, så der er god tid til at rydde op i reolen.

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...