Det er ikke nogen overraskelse, at boligområdet Nørager/Søstjernevej i Sønderborg figurerer på den såkaldte ghettoliste, som Boligministeriet udsendte søndag. Men på flere kriterier forbedres vurderingen af området efter en øget indsats fra både Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune. Det er dog stadig en langvarig proces at ændre de forhold, der måles på.
Nørager og Søstjernevej med flere er fortsat på ghettolisten, fordi boligområdet opfylder tre ud af de fem kriterier, der er defineret i lovgivningen for ghettoområder. Det gælder kriterierne for andelen af beboere med ikke-vestlige baggrund, andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse og andelen af beboere uden uddannelse ud over folkeskolen. På antallet af dømte er opfylder området ikke længere kriteriet og for borgere uden for arbejdsmarkedet og gennemsnitlig bruttoindkomst er der en positiv udvikling.
Borgmester Erik Lauritzen ser en række udfordringer i ghettolisten, men er glad for, at udviklingen på flere områder er positiv:
“Det er dejligt, at vi på flere kriterier ser en positiv udvikling i Nørager/Søstjernevej. Andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet faldet med 8 procent i forhold til sidste år, og er nu lavere, end det har været siden ghettolisten blev til i 2010. Det skyldes blandt andet vores fokuserede indsats for at få flere af beboerne på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Men ghettolisten er stadig problematisk, for den stigmatiserer et helt boligområde, som har brug for det modsatte. Derfor arbejder vi stenhårdt på at højne uddannelsesniveauet, øge trygheden i området og få flere i arbejde. Som man se lykkedes det også på nogle punkter, men det tager tid, og er en indsats, som vi skal blive ved med at prioritere”.
I arbejdet med ghettoplanen er der opprioriteret med jobmentorer i området som en fremskudt beskæftigelsesindsats. Det er med til at gøre afstanden mellem Jobcentret og beboerne kortere. De to jobmentorer i den boligsociale helhedsplan har været i gang siden februar 2019, og indtil november er 19 beboere i området kommet i job eller uddannelse.
Det er dog en udfordring, at over halvdelen af beboerne i området er på førtidspension. De tæller med i opgørelsen til ghettolisten, men er ikke i målgruppen til at komme i job.
Formand for hovedbestyrelsen i Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt, er enig med borgmesteren:
“Det er glædeligt, området ikke opfylder kriteriet med antal dømte længere, og vi har for eksempel ikke bandekriminalitet. Men generelt tænker vi overhovedet ikke “ghetto” her, hvor vi bor. Vi arbejder målrettet og yder sammen med kommunen en stor indsats for at støtte børnene i at få en god skolegang og de voksne i at tage en uddannelse, få et job og dermed måske også undgå kriminalitet. Det udfordrer os, at ghettoplanen ikke giver mere tid, rum og ro til det lange, seje træk, som det er at ændre kulturen i et helt boligområde. Samtidig er vi oppe imod, at ghettolisten ikke bygger på nye tal”, siger hun i en pressemeddelelse.
Vivian Engelbredt henviser til, at de data, som ghettolisten er baseret på, udtrykker et gennemsnit over flere år. De sidste tal er trukket den 1. januar 2019 – altså for 11 måneder siden. Om en måned trækkes de sidste tal til ghettolisten i 2020. Netop den kan være listen, som for femte år i træk sætter Nørager og Søstjernevej med flere på ghettolisten – og dermed ‘den hårde ghettoliste’. Med den følger kravet om at reducere antallet af almene familieboliger i boligområdet med op imod 60 pct.
Der er og bliver fortsat sat gang i flere initiativer, som skal understøtte indsatsen i Nørager og Søstjernevej med flere. For eksempel er der indført stop for automatisk folkeregistrering og stop for kommunal anvisning til boligområdet, og nye beboere skal fremvise straffeattest ved indgåelse af lejemål.
Fra 1. januar skærpes jobindsatsen i området yderligere med fokus på at ledige i boligområderne er aktive ledige, og der stilles dermed tydelige krav til de ledige.
Fakta
Nørager og Søstjernevej med flere har været på ghettolisten siden 2010, men var ikke på i 2014 og 2015.
Jævnfør ghettoplanen ‘Et Danmark uden parallelsamfund’ og den lovgivning, der blev vedtaget af Folketinget i november 2018, skal almene boligforeninger med boligområder på ‘den hårde ghettoliste’ reducere antallet af familieboliger i området til højst 40 pct. inden 2030. Boligforeningen kan sammen med kommunen søge om dispensation til at bibeholde en større andel af familieboliger i området.
Et boligområde – kun områder med over 1000 beboere medregnes – optages på ‘den hårde ghettoliste’, når andelen af beboere i området med ikke-vestlig baggrund er større end 50 pct., og det derudover i fem år i træk opfylder mindst to af følgende fire kriterier:
Mere end 40 pct. af beboerne på 18-64 år har hverken job eller er under uddannelse
Over 60 pct. af beboerne på 30-59 år har ingen uddannelse ud over folkeskolen
Bruttoindkomsten blandt beboerne er under 55 pct. af regionens gennemsnitlige bruttoindkomst
Andelen af beboere, der er dømt for kriminalitet, er tre gange højere end landsgennemsnittet
15 boligområder var indtil søndag på den hårde ghettoliste. Yderligere 29 boligområder figurerer på ghettolisten og risikerer i løbet af de kommende år at blive en ‘hård ghetto’ og dermed møde krav om at reducere eller ændre boligmassen.
Ifølge Mandag Morgen betyder ghettoplanen, at over 11.000 mennesker skal forlade deres hjem de kommende år og at yderligere 5.500 skal midlertidigt genhuses.
Ghettolisten kan ses HER på Boligministeriets hjemmeside.
