Kære Brevkasse,
Jeg har for nyligt opdaget, at min kone over de sidste mange år har optaget forbrugs lån, og at de tilsammen udgør et meget stort beløb. Det var noget af et chok, og jeg overvejer at blive skilt fra hende.
Men jeg bliver i den situation meget bekymret for, om jeg kan komme til at hæfte for den gæld? Jeg har nemlig arvet en pæn sum penge fra mine forældre, og de er investeret i aktier.
Jeg ville være ked af, hvis min arv skulle bruges til at dække min kones gæld. Hvad kan jeg mon gøre?
Hilsen Morten
Kære Morten, tak for dit spørgsmål.
Det helt overordnede udgangspunkt i den lovgivning, som regulerer de økonomiske forhold under ægteskabet er, at der består ”særråden” og ”særhæften” i et ægteskab. Det betyder, at hver ægtefælle har sin egen formue, som man i udgangspunktet selv råder over under ægteskabet, og som man kan bruge, som man vil.
Derudover hæfter man også selv for den gæld, som man har optaget i eget navn. Du hæfter derfor alene for forbrugslånet, såfremt du har underskrevet som meddebitor eller kautionist på lånet. Det betyder desværre ikke, at det er helt uden betydning for dig og din økonomi, at din kone har optaget gæld.
Hvis man lever i et formuefællesskab, hvilket er udgangspunktet i et ægteskab, så betyder det, at i tilfælde af skilsmisse, da deles alle aktiver lige, uanset ejerforhold. Når man deler sin formue ved skilsmisse, opgøres hver ægtefælles aktiver for sig, og i den samlede værdi af hver ægtefælles aktiver fratrækkes gæld.
Når din kone derfor har en stor forbrugsgæld, kan det betyde, at hendes bodel går i 0. Din formue er positiv, da du har arvet efter dine forældre. Det betyder derfor, at du skal betale til hende af din bodel. Hvis du vælger at lade dig skille, så vil din kones gæld derfor indirekte have indflydelse på dine værdier – også selvom du ikke direkte hæfter for gælden.
Du vil i det tilfælde lide et økonomisk tab, som følge af forbrugsgælden, som din kone har optaget.
Udgangspunktet omkring ligedeling i en skilsmisse kan dog fraviges. Det gøres ved oprettelse af ægtepagt, hvor man som ægtefæller selv kan tage stilling til, hvordan man ønsker en eventuel bodeling i tilfælde af skilsmisse.
Det vil være en mulighed for dig at etablere særeje over de aktiver, som du har arvet af dine forældre. Det kan også aftale, at hver ægtefælle beholder egne aktiver i en bodeling. Der vil i den situation ikke skulle ske en ligedeling, og dine kones gæld vil ikke betyde noget for din økonomi i tilfælde af skilsmisse.
Oprettelse af ægtepagt kræver dog, at begge ægtefæller er enige. En ægtepagt skal oprettes skriftligt, og tinglyses i personbogen. Jeg vil råde dig til at drøfte med din kone, om hun er indstillet på, at din arv gøres til dit særeje, og herefter kontakte en advokat med speciale i familieret, som også kan rådgive dig grundigt.
Med venlig hilsen
Advokathuset Muurholm
Hvis du vil læse tidligere spørgsmål fra SønderborgNYTs læsere – og læse advokatens svar og gode råd – så finder du tidligere spørgsmål og svar her.
Har du et spørgsmål til advokaten? Så send det til Advokathuset Muurholm på [email protected] eller pr. brev til Advokathuset Muurholm, Kongevej 58 i Sønderborg eller ring på tlf. 74 43 03 09.
Denne artikel er bragt i samarbejde med Advokathuset Muurholm.
