Det er ikke alene i Sønderborg, at Landsforeningen Ligeværd holder et vågent øje med inklusionen i folkeskolerne. I weekenden blev en række af foreningens medlemmer klædt lidt bedre på, så de har en bedre fornemmelse af, hvad det er, der skal holdes øje med.
“Jeg vil kigge meget efter, om skolerne i Sønderborg tilbyder god uddannelse eller effektiv uddannelse”, siger lokalformand Jørn Thrane fra Landsforeningen Ligeværd i Sønderborg. Han forklarer forskellen:
Birgitte Kornerup Jørgensen husker os på, at børn gør, hvad de kan for, at gøre det rigtige. Når de ikke gør det rigtige, så er det ikke manglende vilje.
Jørn Thrane, th. debatterer inklusion med andre medlemmer fra Ligeværd.
“Nogle gange sættes der en skærm om omkring en af de sårbare elever. Skærmen gør, at han eller hun lettere kan koncentrere sig om opgaverne”, siger Jørn Thrane til SønderborgNyt. Det er dét, han kalder effektiv uddannelse, men den er bestemt ikke god.
Det bekræfter psykologerne Birgitte Kornerup Jørgensen og Peter Westenholz, der rejser rundt i landet og underviser i inklusion. Desværre kan f. eks. Sønderborg Kommune ikke bare ringe til de to psykologer og få køreplanen til vellykket inklusion.
“Vi har ikke opskriften på inklusion, men vi sætter folk sammen og tager udgangspunkt i deres oplevelser og hverdag”, siger Peter Westenholtz.
Han ser inklusion som en Pandoras æske, hvor man aldrig kan vide, hvor meget ukendt, der dukker frem undervejs i de enkelte klasser.
Hvad handler det om?
Hele i opgaven med inklusion går i al sin enkelhed ud på at flytte børn fra specialtilbud og over i de såkaldte normaltilbud.
Peter Westenholtz siger, at inklusion er at høre til, det er en ret og det er en filosofi.
“Spørgsmålet er så, om klasserne skal tilpasse sig til de nye, der kommer ind eller omvendt”, siger Peter Westenholtz. Udfordringen er at sikre en proces, så de alle føler sig værdsatte og oplever, de er en del af fællesskabet, at nogen mangler dem, når de ikke er der.
Peter Westenholtz fortæller, at børnefødselsdage er en del af inklusionen i folkeskolen. Dermed er inklusion et fælles ansvar.
En folkeskoleklasse kan sagtens have fået en enkelt autist og måske en eller to med ADHD. Der er også børn, der har nogle særlige behov, selvom de ikke har fået en diagnose.
“Og så er det vigtigt lige at vide, at børn altid gør det rigtige, hvis de kan”, siger Birgitte Kornerup Jørgensen. Kunsten er at finde frem til, hvad det er, der gør, at de ikke kan.
Der er stor forskel på ikke at ville og så ikke at kunne.
De to psykologer undrer sig iøvrigt over, at man går så højt op i diagnoser.
“Det kan selvfølgelig være rart for forældre, når deres søn eller datter får en diagnose, så der ligesom er en officiel forklaring på, hvorfor barnet har problemer”, siger psykologerne. Men det ændrer ikke ved, at barnet skal være en del af samfundet og dermed også af folkeskoleklassen.
“Og det er ikke alene folkeskolernes ansvar, at de sårbare elever bliver en del af alt det fælles i klasserne. De skal jo også med til fødselsdage og alt muligt andet. Altså skal der snakkes på kryds og tværs mellem forældre om, hvordan børnefødselsdagen kan holdes, så hele klassen kan være med”, siger Peter Westenholtz. Inkluderede børn skal jo ikke ekskluderes fra de sociale dele af fælleskabet.
Cristiano Ronaldo
“Jeg kan se, at det vi allesammen skal, det er at gøre hinanden bedre”, siger Birgitte Kornerup Jørgensen. Og nogle steder er man bedre til at gøre hvert enkelt menneske bedre end man er andre steder.
Klub-spillerne hjælper Ronaldo til at være så god som muligt.
“Fodboldspilleren Cristiano Ronaldo scorer vildt mange mål, når han spiller i Real Madrid. Hvorfor laver han ikke lige så mange, når han spiller på Portugals landshold. Opskriften har han jo”, siger hun. Og forklaringen er måske, at spillerne i Real Madrid kender Ronaldo rigtigt godt og de ved, hvordan de kan være med til, at han scorer.
Overvejer stormøde
Landsforeningen Ligeværd i Sønderborg overvejer, at kalde sammen til et stormøde, så lærerne kan fortælle, hvordan de sikrer trivslen for hver eneste elev – også dem fra specialtilbuddene – den rigtige læring og de gode fælles oplevelser.
“Flytningen af en række elever har uden tvivl givet mangfoldighed i klasserne og vi skal holde øje med, om det fører til den bedste læring eller om det bare bliver til en rodebutik”, siger Jørn Thrane til SønderborgNyt.
“Går et barn med særlige behov i en specialklasse, hvor det trives, har venner, føler sig som en af flokken, så er det ekskluderet. Men trives samme barn ikke i folkeskolen, føler sig udenfor og er uden venner, så er det inkluderet og dermed en succes”, siger Kommunernes Landsforening.
“Succes skal ikke stå og falde med, om barnet er i den ene klasse eller den anden. Men om barnet er det sted, der er det rigtige”, siger lokalformanden for Ligeværd i Sønderborg.
Og nogle gange er specialskolerne det rigtige valg.
Cristiano Ronaldo er jo også bedre på sit klubhold end sit landshold, selvom udfordringerne er de samme.
