Meld dig ind i foreningen bag det kommende kultur- og foreningshus

14. september 2016 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Alle i Broager og omegn kan være med til at stifte den nye forening, som sammen med kommunen indretter det gamle rådhus til et kultur- og foreningshus for alle i Broager by og omegn.

Det stiftende møde holdes i skolens aula i Broager torsdag den 29. september kl. 19.30. Og aftenens program er opdelt i to, skriver projektgruppen i en pressemeddelelse.

Først får de fremmødte at vide, hvad formålet med huset er, hvordan det bliver indrettet, og hvordan man forventer, at i hvert fald halvdelen af byens borgere vil opleve huset som et nyt samlingssted for sociale og kulturelle aktiviteter. Derefter holdes stiftende generalforsamling for alle, som har indbetalt 50 kroner i medlemskontingent.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byens kommende kultur- og foreningshus ledes af en forening. Hvad det nye borgerhus skal hedde, udskrives der en konkurrence om. Vinderen får et gavekort på 500 kroner til indkøb i Brugsen i Broager, og forslag skal være afleveret senest den 21. september.

Meld dig ind

Projektgruppen opfordrer borgerne til at indbetale 50 kroner på MobilePay ved at overføre pengene til telefon 26738130 eller overføre pengene til konto nr. 9797/0001333992 i Broager Sparekasse og oplyse navn og adresse – eller ved at udfylde tilmeldingslisten i SuperBrugsen og betale senest ved indgangen fra kl. 19.00 forud for det stiftende møde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med et medlemskort kan du være med til at vælge den første bestyrelse på syv medlemmer.

Siden det orienterende møde med 90 deltagere i Broager i oktober 2014 har en arbejdsgruppe på 15 gjort forarbejdet til det stiftende møde. Der er udarbejdet forslag til vedtægter. Bestyrelsen skal sammensættes så bredt som muligt og med ildsjæle, som vil arbejde for at gøre borgerhuset til det samlingssted, som byen og omegnen har savnet – uden at være repræsentanter for en forening eller en interessegruppe.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunens kulturudvalg ventes at godkende det endelige projekt og at foreslå byrådet den 5. oktober at bevilge pengene til renovering og ombygning af det gamle rådhus.

“Vi er udfordret af, at vi selv skal skaffe den ca. 1 mio. kr., som inventaret koster, siger talsmanden for arbejdsgruppen”, Erik Krogh.

“Men vi er også fortrøstningsfulde og tror på, at en række fonde vil være positive. Desuden tror vi på, at borgerne og erhvervslivet i Broager og omegn i stort tal tegner sig som medlemmer”, siger han.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...