Fredag aften stod Sebastian alene med to af sine guitarer på scenen i Sønderborg Teater og han fortalte, at det var dejligt at være tilbage i sin fødeby.
“Det er jo dejligt at gå en tur her, når det altså ikke lige regner og blæser”, sagde han og fortalte så, at han inden koncerten havde talt med nogle, som kendte en anden, der havde gået i gymnasiet sammen med ham.
“Men der er altså bare lige det, at jeg var syv år, da jeg rejste herfra”, sagde han og lagde op til sangen Sommerfuglen.
“Sangen er en forårsbebuder og det er jo rart at være i god tid, men der kommer også sange om regn, om kærlighed, kvinder, cirkus og meget andet”.
Det skønne ved Sebastians tekster, det er, at de har dybde og de rører.
“Viden forpligter, men ånden og det menneskelige svigter. Livet passerer, mens vi leder efter en parkeringsplads -og i livet gælder det om at lægge mærke til, hvad vi får med. Er vi mest til quizzer og kryds og tværs – eller er der mere”, lød det fra sangeren.
Sangen om den gode, gamle malkeko stod også på programmet i teateret – og den havde fået et par nye vers, som afslørede, at Sebastian følger med i det, der sker omkring ham.
Den lille malkeko var blevet en klimako, som ikke skulle gå på mark og eng og tygge drøv. Den stod indenfor og den spiste noget nøje afmålt hvidt pulver. I det næste vers var malkekoen digitaliseret, den havde fire hoveder og 15 patter og blev malket konstant.
“Det var lettere i ’70erne, hvor en ko var en ko, mælk var mælk og en bøf af kød”, sagde Sebastian”.
Selvfølgelig blev der også sunget ‘Du er ikke alene’, som handler om, at det kan være svært at leve sit liv. At leve andres liv er meget lettere, for så skiller man sig jo ikke ud. I natten er næsten alle katte grå.