Tag med på vandretur ved Kegnæs Ende

9. september 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune vil have dig med på vandretur ved Kegnæs Ende på Naturens Dag og det er på søndag.

Ved vestkysten af Kegnæs er der en flot udsigt til blandt andet Sønderskoven og Høruphav. Det er en varieret kyststrækning med både stejle kyster, moser og enge.

I september kan naturen have en atmosfære af sensommer med lune temperaturer, men denne første efterårsmåned kan også vise sig med blæst, rusk og regn. Hegn og krat er fulde af bær, de sidste blomster lyser op, og visse insekter er stadig aktive. Humlebierne, der har været i gang siden april, er ved at dø, mens guldsmedene kan være aktive i godt vejr til ind i oktober, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

På turen skal vi se på det, der sker i naturen i september, og hvad vi falder over af dyr og planter. En del af vore trækfugle som svaler, vadefugle og rovfugle er på vej sydpå. Undervejs i det idylliske landskab kommer vi også forbi den meget store Grønmarksten. Sagnet lyder, at den blev kastet af en jættekvinde ved Klinting mod en anden jættekvinde på Kegnæskysten!

Jesper Tofft er guide og turen går langs stranden, på veje og over marker.

Tidspunkt: Søndag kl. 10 – 12.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mødested: P-plads ved stranden ved de to store vindmøller, hvor vejene Grønmark og Vestermark på Kegnæs mødes. Kør efter Grønmark.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...