1. maj: Socialdemokratiske Erik Lauritzens tale

1. maj 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

 

Af Erik Lauritzen, borgmesterkandidat:

Endelig er det blevet forår vejrmæssigt i hvert fald. Politisk er det måske svært at få øje på foråret – for slet ikke at snakke om sommeren.

Alle socialdemokrater der skal tale i dag, er blevet advaret om, at vi bør have visir og hjelm på for det bliver en hård dag.

Jeg regner med at det først og fremmest er folketingspolitikerne, der skal forklare, hvad det er der sker på Christiansborg  lige nu. Men jeg vil faktisk gerne hjælpe lidt til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er ud af landbrugserhvervet og her har jeg lært, at man skal så og gøde, før man kan høste. Danmark er et fantastisk samfund, opdyrket og bearbejdet igennem et århundrede af arbejdere og socialdemokrater.

Køreplan

Det er socialdemokratisk politik at pleje og passe  både stærke og svage planter. Stille krav og give næring.

Og det er socialdemokratisk politik at sørge for at små og store virksomheder gider at så og høste i vores samfund og bruge offentlige midler på at holde gang i hjulene:

Artiklen fortsætter under annoncen

Når vi –også jeg- alligevel i dag  løfter en pegefinger til vores regering så er det fordi vi kan se at noget går for stærkt og mennesker er blevet  tabt. Vi må ikke forfalde til  kun at pleje de stærke planter.

Sønderborg

Jeg skal jo egentlig mere koncentrere mig om situationen her i Sønderborg. Vi er hårdt ramt af den økonomiske krise og mange års misvækst.

Regeringens initiativer vil hjælpe os,  men  på den lange bane skal vi selv.

Vi har tabt masser af arbejdspladser, og vi har masser af mennesker, der gerne ville yde, men som ligenu er parkeret på overførselsindkomst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og hver dag falder der også i vores kommune mennesker ud over kanten.

Vi står overfor den samme udfordring som vores regering.

Der er brug for at investere for at understøtte udviklingen og skabe nye arbejdspladser.

Nu har virksomhederne fået deres bedre rammevilkår så nu må vi forvente at de trækker fra og tager et medansvar for at efteruddanne deres ansatte og tage de unge ind i rigtige jobs og praktikpladser.

Et nyt byråd skal sammen med virksomheder uddannelsesinstitutioner gøre den her kommune attraktiv for virksomheder og borgere, så vi kan stoppe den negative befolkningsudvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men det koster og hvor skaffer vi pengene?

Husk det er til valget

Kan kommunen drives billigere?

Ja, det kan den. Det nuværende byrådsflertal glæder sig i øjeblikket over at der i 2012 er sparet ca 128 mio kr på driften.

Flot!

Hvordan?

Der er flyttet rundt på ledige og sygedagpengemodtagere fra den ene kasse til den anden – hen hvor statsrefusionen er højest – det hedder økonomisk optimering.

Men ikke ved at hjælpe mennesker ud af deres situation. Tværtimod .

Der er sparet 18 mio på initiativer til at uddanne og hjælpe ledige i gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er flyttet sårbare børn rundt til billigere anbringelsessteder og børn med massive problemer der før fik støtte og specialtilbud, de kan nu pludselig inkluderes i stadig større skoleklasser.

Hjælper det børnene?

Erik Lauritzen taler i Mølleparken.

Nej, men vi sparer penge.

Der flyttes rundt på fysisk og psykisk handicappede, de gamle samles i større plejecentre.

Til gavn for hvem?

Pengekassen.

De gamle kan blive længere i eget hjem og behøver kun få gjort rent hver 3 uge.

Godt for de gamle?

Nej, men for pengekassen.

Der er fyret kommuneansatte i stort tal jeg nævner i flæng dagplejere, pædagoger, og  ansatte i vej og park.

Mange flyttet direkte over på overførselsindkomst.

Der er anlagt en helt ny strategi hos de borgerlige udvalgsformænd i kommunen.

I stedet for at tage stilling til, hvor man ønsker at spare, så overlader man det trygt til økonomer og administrative ledere og skære ned i servicen.

Jeg mener, vi skal flytte medarbejdere fra administration og lederstillinger til opgaveløsninger hos borgerne.

Og så må der skæres ned på luksusprojekter og fejlinvesteringer.

Nogle bruger for vildt

Det er disrespekt for borgerne og deres penge når man som borgmester bruger 1 mio ekstra til muh-kampagne eller 2,5 mio ekstra på kulturhovedstadskampen, eller når Teknisk Udvalgs formand bruger 1 mio ekstra til et ishus eller når kulturudvalgsformanden accepterer ansættelse af ekstra medarbejdere uden at have pengene.

For ikke at snakke om  Skansen som var budgetteret til 22 mio men endte med at koste kommunen 50.

Og så sidder man endda og undrer sig over fejl og mangler på det virkeligt dyre byggeri.

Der skal prioriteres hårdt og der må ikke smides rundt med pengene for vi har brug for at investere i fremtiden.

Vi skal modvirke afvikling ved at opretholde kommunale arbejdspladser også i Gråsten Nordals, Augustenborg Broager –  og vi skal investere i udstykning af byggegrunde og opretholdelse af skoler og daginstitutioner.

Nøgle til fremtiden

I Sønderborg skal vi også pleje og gøde jorden  men der er brug for nye dyrkningsmetoder og en ny start – der er brug for en socialdemokratisk dyrkningsplan.

 

 

24. april 2024 Broager, Erhverv

Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

24. april 2024 Broager

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på […]

Læs mere...