1864: Filmsprogets fortælling om Massegrav Dybbøl

23. november 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Endelig brugte Bornedal filmsproget maksimalt til at give en fornemmelse af, at krig ud over at være en kollektiv handling også er en helt individuel isoleret kamp mod døden, skriver Politiken.1864

Artiklen fortsætter under annoncen

Bornedal brugte lyd ekspressivt til at lade os høre larmen af kaos og lidelse og død – vi ikke bare så, men hørte døden, da Laust blev ramt med et smæld, eller når en sabel blev drejet svuppende og knasende rundt i indvolde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og når lyden blev taget bort, formidledes en subjektiv fornemmelse af at vær1864ae fundamentalt alene og overladt til sig selv og sin skrøbelige krop midt i ragnarok.

Bornedal fjernede også lyden fra Inges skrig, da hun fødte. Vi så kun hendes mund fortrukket i smerte, ligesom da Didrich i forrige afsnit fortalte hende, at Laust og Peter var døde. Alt dette er suverænt gjort: kødeligt, sanseligt og grufuldt – og Bornedal og Laustsen viser, at det storladne filmsprog egner sig fint til tv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs Politikens anmeldelse af 7. afsnit HER

15. april 2024 Politik, Sønderborg

Oprensningen af Himmark Strand kom et skridt nærmere

15. april 2024 Politik

Regeringen har netop aftalt at sætte 550 millioner kroner af til oprydningen af de danske generationsforureninger. Aftalen sikrer en solid finansiering til første fase af regionernes fortsatte arbejde med oprydningerne, og en af dem er Himmark Strand på Als. Det er et vigtigt skridt, der baner vejen for, at oprydningen på Nordals kan komme i […]

Læs mere...