Endelig brugte Bornedal filmsproget maksimalt til at give en fornemmelse af, at krig ud over at være en kollektiv handling også er en helt individuel isoleret kamp mod døden, skriver Politiken.
Artiklen fortsætter under annoncen
1864: Filmsprogets fortælling om Massegrav Dybbøl
Det er tørt i haverne – vær forsigtig med havegrillen og ukrudtsbrænderen
Lige nu er det meget tørt i haverne og det øger risikoen for brand. “Man skal være opmærksom på risikoen for brand. Der skal udvises stor forsigtighed med al åben ild ude i det fri, engangsgrill, bål eller varme maskiner”, siger beredskabsinspektør Henrik Jacobsen fra Beredskab Sønderborg. Risikoen for at en brand spreder sig er […]
-
Socialdemokraterne i Byrådet kan ikke genkende deres eget parti
-
Kommunerne mangler penge til velfærd – men de får ikke flere
-
Nye Borgerlige er imod der skal laves en redegørelse for ligestilling i kommunen
-
Avnbøløstenborgere spurgte om Venstre og Socialdemokratiet holder ‘vindmølle-løfterne’ fra 2013
-
Benny Engelbrecht siger at Folketingets afslutningsdebat ikke er lig med ferie
-
Det var Slesvigsk Parti som sikrede en evaluering af hjemmeplejen medio 2024
-
Et enigt byråd besluttede at hjemmeplejens ansatte skal løbe hurtigere
Bornedal brugte lyd ekspressivt til at lade os høre larmen af kaos og lidelse og død – vi ikke bare så, men hørte døden, da Laust blev ramt med et smæld, eller når en sabel blev drejet svuppende og knasende rundt i indvolde.
Og når lyden blev taget bort, formidledes en subjektiv fornemmelse af at vær
e fundamentalt alene og overladt til sig selv og sin skrøbelige krop midt i ragnarok.
Bornedal fjernede også lyden fra Inges skrig, da hun fødte. Vi så kun hendes mund fortrukket i smerte, ligesom da Didrich i forrige afsnit fortalte hende, at Laust og Peter var døde. Alt dette er suverænt gjort: kødeligt, sanseligt og grufuldt – og Bornedal og Laustsen viser, at det storladne filmsprog egner sig fint til tv.
Læs Politikens anmeldelse af 7. afsnit HER