Endelig brugte Bornedal filmsproget maksimalt til at give en fornemmelse af, at krig ud over at være en kollektiv handling også er en helt individuel isoleret kamp mod døden, skriver Politiken.
1864: Filmsprogets fortælling om Massegrav Dybbøl
-
Nu er der en plan for erhvervssamarbejde med Tyskland og Kina
-
Skal der være et parkeringsforbud på Slotskajen i nattetimerne?
-
Beskæftigelsesprojektet Grøn Turisme hjælper udsatte i rigtige job
-
Ellen Trane Nørby siger tak for at Als-Fynforbindelsen er med i trafikplan
-
Borgmester Erik Lauritzen glæder sig over regerings bro-udspil
-
Forundersøgelse til Als-Fynbroen er med i regeringens udspil
-
Venstre og DF er positive selvom færre ghettoboliger skal ned
-
Ministeriet lyttede – og nu skal der rives færre ghetto-boliger ned
-
Privatskolen Als inviterer til infomøde for kommende 5. klasser
-
Farvel til Ungecenteret – Jesper Aaskov bliver ny direktør for FGU
-
Børnehuset Engelshøj får 150.000 kroner fra Novo Nordisk Fonden
-
Efteruddannelse fra mekaniker til ingeniør åbnede flere muligheder
-
Mentorer kan hjælp skoleelever til bedre trivsel og bedre karakterer
-
Venstres ambition om 900 nye uddannelsespladser bydes velkommen
-
Sønderborgenserne var klar – Energistyrelsen fejlede da Bygningspuljen åbnede for tilskud
-
Handicaprådet: Ank kommunens afgørelse hvis du ikke er tilfreds med den
-
Kommunen: 30.000 sager blev afgjort – 126 blev anket – og der var fejl i 47
-
250 millioner tilskudskroner frigives onsdag formiddag – men boligejere skal være hurtige
Bornedal brugte lyd ekspressivt til at lade os høre larmen af kaos og lidelse og død – vi ikke bare så, men hørte døden, da Laust blev ramt med et smæld, eller når en sabel blev drejet svuppende og knasende rundt i indvolde.
Og når lyden blev taget bort, formidledes en subjektiv fornemmelse af at vær
e fundamentalt alene og overladt til sig selv og sin skrøbelige krop midt i ragnarok.
Bornedal fjernede også lyden fra Inges skrig, da hun fødte. Vi så kun hendes mund fortrukket i smerte, ligesom da Didrich i forrige afsnit fortalte hende, at Laust og Peter var døde. Alt dette er suverænt gjort: kødeligt, sanseligt og grufuldt – og Bornedal og Laustsen viser, at det storladne filmsprog egner sig fint til tv.
Læs Politikens anmeldelse af 7. afsnit HER