1864: Preusserne gør klar til stormen på Dybbøls skanser

17. april 2014 Kultur

17. april 1864

Den preussiske hærledelse har udformet den endelige slagplan for stormangrebet på Dybbølstillingen.

Planen har egentlig været klar siden 15. april, men bliver i dag for første gang afsløret uden for prins Friedrich Carls stab og kredsen af ledende generaler. 1864 - b Artiklen fortsætter under annoncen

dk/wp-content/uploads/2014/02/1864-b1-300×200.jpg” width=”300″ height=”200″ />

Stormen skal foretages i morgen kl. 10, og forud for selve angrebet vil et kolossalt preussisk bombardement finde sted fra kl. 04-06. Målet for stormen er i første omgang skanse 1-6, hvilket vil sige den sydligste halvdel af Dybbølstillingen, og man har fra preussiske side afsat ekstra mandskab til at nedkæmpe skanse to og fire for at afskære de danske kommunikationslinjer.

Selvom den danske øverstkommanderende i den seneste tid dagligt har forventet det endelige preussiske angreb, kan general Gerlach endnu ikke være sikker på, hvornår det vil finde sted. Han og de danske tropper kan derfor ikke gøre andet end at vente.

I dag har Gerlach imidlertid sendt endnu et telegram til regeringen, hvori han i vendinger, der ikke er til at misforstå, en sidste gang indskærper over for regeringen, at han mener man bør forlade stillingen og trække tropperne tilbage til Als.

Status

I dette døgn er der faldet 4.222 preussiske granater, og de danske tab er på i alt 24 døde og 57 sårede. Status for situationen ved Dybbøl af dags dato er som følger:

Det står klart for den preussiske hærledelse, at belejringen af Dybbølstillingen har stået på længe nok. 1864 1

De bekymringer, som den preussiske konge har udtrykt, er blevet imødekommet: Hærledelsen har øget antallet af infanterienheder, som skal deltage i stormen; det danske artilleri i skanserne er reelt set blevet bragt til permanent tavshed og er stort set inaktiv i dagstimerne; hele området fra skansernes forreste volde til brohovedet over til Sønderborg kan beskydes og domineres af det tunge preussiske artilleri, hvilket besværliggør større danske troppebevægelser i stillingens bagland; og 1864endelig har de preussiske tropper anlagt en ny parallelgrav foran de danske skanser.

De kan således foretage stormangrebet på en afstand af kun ca. 400 m hen til skanserne.

Desuden er samtlige danske forposter foran skanselinjen blevet nedkæmpet eller fjernet, og vejen er således banet direkte til skanserne selv.

Preusserne sender fra kl. 01.30 i nat ca. 11.000 soldater frem i de to forreste paralleller, og soldaterne vil i seks kolonner storme frem mod de danske skanser.

I seks timer inden selve stormangrebet vil de preussiske batterier, som nu tæller 34 og i alt 130 kanoner, buldre løs på de i forvejen svækkede danske skanser.

Dyster udsigt

Fra dansk perspektiv er fremtidsudsigterne meget dystre. 1864 3

Efter mere end to uger med intense preussiske bombardementer har skanserne lidt alvorlige skader, og Dybbølstillingens modstandskraft er reelt set nedbrudt.

Især har de skanser, som preusserne netop har i sinde at storme, været udsat for en særligt ødelæggende beskydning: Der er store huller i palisaderne, brystværnene er mange steder skudt i sænk, nogle af skansernes broer er ødelagte, det samme er skydeskår samt flere blokhuse og bombardementerne har været så hårde, at størstedelen af tropperne i den forreste danske forsvarslinje ikke befinder sig i 1864skanserne i dagstimerne.

Det vil sige, at det på sin vis bliver et kapløb mellem de danske og preussiske soldater om ,hvem der først når de danske skanser, når stormangrebet sættes ind.

Dette er i høj grad en ulempe for de forsvarende danske tropper.

Følg krigen på www.1864live.dk

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk