Sønderborgenserne har al mulig grund til at være glade for den nye tv-serie, 1864, der begynder på DR1 søndag aften. Og det, der skal sprede glæde i Sønderborg er, at endnu flere vil lægge vejen forbi, så de kan se stedet, hvor det hele skete. Det er jo sådan, at når man er på det sted, hvor slaget blev tabt, så får man historien helt ind under huden.
“Markeringen af 150-året for Slaget ved Dybbøl fik flere gæster til Sønderborg end nogensinde før. Og det skyldtes et stort forarbejde, der lavet af de sønderjyske kommuner og regionen. Nu får vi ligefrem foræret endnu mere fokus på Sønderborg af DR og Miso Film”, siger kulturudvalgsformand Charlotte Engelbrecht til SønderborgNyt.
Tirsdag aften var Charlotte Engelbrecht til snig-premiere på de to første afsnit af serien i Alsion. Og hun er især glad for, at hun hørte instruktøren Ole Bornedal fortælle om serien.
“Ole Bornedal fortalte, at der i et af de sidste afsnit kommer 29 minutter med krig. Og det bliver krigen i al sin gru. Filmet tæt på soldaterne og uden musik eller noget andet”, siger Charlotte Engelbrecht. For hende er det vigtigt, at krig ikke fremstilles som noget modigt og ædelt.
“Krig er altid grusomt og det er dét, vi skal huske og lære af”, siger hun.
“Det er bevægende at stå i skansen og fornemme, hvordan det er at kæmpe for livet og vide, at man ikke har en chance. Det rører, fordi det fortæller, at krig altid er grusomt.”
Sådan lød det fra Ole Bornedal.
Når der lægges ører til fortællingerne på Historiecenter Dybbøl, så får man et indtryk af, hvad det vil sige at være i krig mod en fjende, der er så
tæt på, at man kan røre ham – og det er det grusomme og angsten, der gøres meget ud af, når der ikke lige fortælles om alt det faktuelle.
“I 1864-serien oplever vi mennesker og i de første afsnit lærer vi dem at kende, får indblik i deres dagligdag og tanker – og det er de samme mennesker, der er med gennem hele serien. Så det er en serie, der fortæller, hvordan det er at være menneske under de allermest uhyggelige omstændigheder og med angst og grusomheder inde på livet hver eneste dag”, siger Charlotte Engelbrecht.
Det er vigtigt for hende, at krigen ikke fremstilles som noget, hvor der er helte, der bare klarer det hele uden de store problemer. Og i skanserne ved Dybbøl var der heller ingen helte. Bare en masse soldater, der sloges som vilde for ikke selv at blive slået ihjel. De blev ikke drevet af udsigten til ære og berømmelse. Men af angst for ikke at slippe levende derfra.
At være dansk
Og en grund mere, til at alle andre skal komme til Sønderjylland, det er, at her kan de opdage, hvad det vil sige at være dansk.
“Vi har det fint med det tyske mindretal og nabolandet i dag. Vores historie gør, at vi holder rigtigt godt fast i de ting, der gør os danske”, siger Charlotte Engelbrecht. Sønderjylland forbindes foreksempel med Sønderjysk Kaffebord, som blev et vigtigt værn mod alt det tyske i tiden under preussisk styre. Det er nemlig vores sprog og vores kultur, der forener os som et folk.
Det ser ud til, at det ikke alene er danskere fra resten af landet, der valfarter hertil efter serien er vist i de mange hjem.
“Jeg regner også med, der kommer englændere på besøg i skanserne. BBC har lige købt serien og det er jo en blåstempling af den”, siger kulturudvalgsformanden, der allerede har skrevet sofa og fjernsyn i kalenderen ved aftentimerne ved de næste otte søndage.