18. april 1864
Efter at have arbejdet med at rydde murbrokker væk i Sønderborg fortæller Peter Laue Petersen, hvordan de nu for alvor mærker, at slaget er i gang:
– Vi arbejdede nogle Timer, saa fik vi et Stykke Brød og en Snaps, men saa havde de set os, og de begyndte at skyde efter os. Vi smed Haandværkstøjet og løb op ad Gaden. I det samme kunde vi høre Geværsalverne og Skydningen var heftig. Vi sagde til hverandre; ”De er ved at tage Skanserne, hvad skal vi gøre?
– Da vi samtalede oppe paa Gaden, kom der en af de store runde Kugler, saa stor som en Fuldmaane og slog ned lige ved os. Vi løb til side og smed os plat ned paa Gaden. Kuglen laa og trillede lidt inden den sprang i mange Hundrede Stykker, og ikke en af os blev saarede, blot mange Vinduer gik i Stykker. 
– Saa løb vi op ad Gaden, om bag Byen og langs ned af Kolonevejen, der kunde vi se, at det Tydske Fane vajede paa Skanserne 4 og 5. Saa hvilken Alarm, en rædsom Skydning med Kanoner og Geværer og Slaget var i fuld Gang. Vi løb ned og over Broen, hen til vore Geværer, som alle laa strøede rundt paa Jorden. Vi fik vores Tornystre paa og med Gevær i Haanden løb vi op til Kompagniet, som laa oppe paa Brohovedet, i en tæt Regn af Geværkugler. Da vi løb over Broen, mødte vi en Del af 20.Regiment, som kom i vild Uorden over Broen og vare helt oprevet.«
Peter Laue Petersen var soldat under krigen i 1864 og skrev løbende dagbog om sine oplevelser. Hans beretninger om disse oplevelser bringes vi på 1864live i stil med de øvrige dag-til-dag-opdateringer.
Dagbogsoptegnelserne fra 1864 afskrev Peter Laue Petersen som 67-årig i 1908 i en beretning “til et minde om mig for mine Efterkommere”, og det er denne, der i citatform udgives på 1864live.
Læs mere på 1864live.dk
