Sygeplejeskolen: Byrådet sender klagebrev til Christiansborg

30. april 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Økonomiudvalget har bestemt sig for, der skal sendes et brev til Christiansborg, så man i København kan læse sig frem til, at den er helt gal, hvis der gives grønt lys for, at Sygeplejeskolen flytter ud af Sønderborg.

Borgmesteren og hans politiske kolleger sender et klagebrev til Christiansborg.

Borgmesteren og hans politiske kolleger sender et klagebrev til Christiansborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi mener, at beslutningen er taget på et helt forkert grundlag og den harmonerer ikke med de kriterier, der er fra ministeriet om, at der skal lægges vægt på samarbejde med universiteter, siger borgmester Erik Lauritzen. I Sønderborg er der Alsion med SDU, mens der i Aabenraa alene kan arbejdes sammen med kommende pædagoger og socialrådgiver-aspiranter.

– Et andet argument for flytningen er, at der fra den kommende adresse kan tiltrækkes flere studerende, så er det også forkert. Sygeplejeskolen rykker tættere på skolerne i både Esbjerg og trekantsområdet, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu kan den ansvarlige minister vente et brev fra Sønderborg Kommunes byrødder.

Nu kan den ansvarlige minister vente et brev fra Sønderborg Kommunes byrødder.

I skrivelsen fletter politikerne i Sønderborg også nogle ord ind om det med, at Carl Holst erklærede sig inhabil undervejs i processen frem til afgørelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lauritzen er helt og aldeles klar over, at der skal rigtigt meget til, hvis en minister skal gå ind og ændre den beslutning, som Sygeplejeskolens bestyrelse har taget. Der er næppe et fortilfælde, hvor det er sket:

– Men så må denne gang blive den første, siger Erik Lauritzen.

 

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...