Kvinde- og Krisecenter har ansat ny leder

19. juli 2017 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Bestyrelsen i Sønderborg Kvinde- og Krisecenter har ansat 42-årige Karina Lüthje som ny leder. Karina Lûthje kommer fra et job i børne- og familieafdeling i Sønderborg Kommune.

Karina Lüthje har pr. 1. juli afløst husets mangeårige leder, Ruth Malle, og hun føler sig allerede godt tilpas i sit nye job på Agervang:

“Både husets frivillige, personalet og bestyrelsen har taget rigtig godt imod mig. Det er et fantastisk hus at komme i, fordi alle har et stort engagement og hjerte for de kvinder og børn, der kommer for at få hjælp her”, siger Karina Lüthje i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Karina Lüthje er uddannet socialrådgiver i 1999 og har siden arbejdet i børne- og familieafdelingen i Sønderborg Kommune som myndighedssocialrådgiver og siden 1. januar 2016 som leder af myndighed/ungeteamet og modtagelsen. Hun har desuden i et par år arbejdet i kommunens socialpsykiatri, hvor hun var med til at etablere en boinstitution for voksne med psykiatriske lidelser.

Hun har ud over sin uddannelse en diplomuddannelse i ledelse og pædagogik og er p.t. ved at tage en Master i udsatte børn og unge ved Aalborg Universitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Karina Lüthje bor på Sydals og har to børn på 13 og 17 år.

 

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...