Sønderborg Kvinde- og Krisecenter: Intro-aften kun for kvinder

15. september 2017 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

I dag, torsdag den 21. september, er der igen intro for kvinder, der har lysten til at hjælpe andre kvinder.

“Brugerne i huset er kvinder, som er voldramte og deres børn. For at de skal føle sig trygge, har vi bemanding døgnet rundt og det betyder, vi er mange frivillige”, siger en af de frivillige kvinder til SønderborgNYT.

Kvinde- og Krisecentret på Agervang 5

Artiklen fortsætter under annoncen

Kvinde- og Krisecentret på Agervang 5

Og for at komme med på holdet, så skal man være fyldt 18 år og have tiden til tre vagter indenfor en periode på fem uger.

På Sønderborg Kvinde- og Krisecenter skal nye frivillige igennem en “læretid”, så de klædes grundigt på til at klare opgaverne i huset.

Den frivillige bliver koblet på en af vagtgrupperne og er med som “føl”, de kommer på nogle kurser og efter en tid, bliver der taget stilling til, om hver enkelt er klar til selv at tage vagter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er sikkerhed og tryghed, der vægtes mest af alt på Sønderborg Kvinde- og Krisecenter – og derfor stilles der en del krav. Samtidig skal det siges, at de frivillige har det rigtigt dejligt sammen og så oplever de alle, at de virkeligt lærer meget og udvikler sig på mange måder.

Rigtigt mange har været frivillige i 20, 15 og 10 år.

Når man spørger både nye frivillige og dem med masser af år i rygsækken, så er de med, fordi deres arbejde er vigtigt, sammenholdet, alt det som de lærer og så at det bare er pragtfuldt at være en del af huset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du også vil være en del af “huset”, så skal du ringe på dørklokken på torsdag mellem 16:45 og 17 – og så er der en frivillig, der lukker dig ind til et par timer, hvor du bliver meget klogere på, hvad det vil sige at være såkaldt krisevagt.

 

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...