Allan Breckling: Filmen I krig og kærlighed er nærmest en alsisk tragedie

11. november 2018 Kultur

Efter en meget lang række snigpremierer rundt omkring i landet – blandt andet i Nordborg Bio – blev der holdt officiel premiere på den nye danske storfilm I krig og kærlighed i Koncertsalen i Alsion søndag eftermiddag.

Allan Breckling har tidligere set filmen til en presseforestilling og han skriver:

Det første man bør vide, når man går ind og ser den nye danske storfilm ” I krig og kærlighed” er, at sønderjyderne var besat af preusserne og al danskhed skulle elimineres – sproget blandt andet – lærerne skulle undervise børnene på tysk – præsterne prædike på tysk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og der måtte ikke synges danske salmer eller holdes flagdage.

Filmen handler om danske Esben, der tvinges med i Den Store Krig og vender hjem til det besatte Sønderjylland som krigshelt fra Frankrig.

Og så starter balladen.

Der er ikke plads til at gå i detaljer, men det er en stærk visuel film – der for tit går i tomgang – rent ud sagt er den ret kedelig ind imellem. Det er det, man kalder slow-cinema, som man især kender fra fransk film i ’60erne.

Rosalind Mynster er et fund som Esbens stålsatte og sårbare hustru og Sebastian Jessen er også et fund til rollen som Esben. Det er stor skuespilkunst de yder begge to, et fremragende samspil- hvor vi for første gang i mange år ser dansk scenekunst på højt plan overført til det store lærred.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en fryd for øjet at se det gamle dampskib Alexandra entre ved Sønderborg Slot og godt fanget er også resten af Als. Hele vejen igennem er filmen gennemført smukt fotograferet. I denne film, som man kunne fristes til at kalde “En alsisk tragedie” på baggrund af Karsten Skovs roman KNACKER – der er bare ikke meget Karsten Skov over filmen.

Se filmen og bedøm den selv

Er den dårlig – absolut ikke –  men ret ubehjælpsom og kunstig i dialogerne.

Det er film om kærlighed – og den overvinder som sagt alt – også her  – med  en  pinlig  og urealistisk slutning. Tyvstjålet fra  Bergman og Bogart i den verdensberømte film CASABLANCA af Michael Curtiz.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvem husker ikke slutningen på denne fremragende film om starten på et nyt venskab?

Det bliver der ikke her.

Men derimod en trist og sørgelig afslutning. Personligt tror jeg overhovedet ikke på den afslutning.

Men se filmen og bedøm det selv.

Det er en ægte film for 50 plusser – der bør tage børnebørnene med og få givet dem lidt historie med i bagagen.

Baseret på virkelige hændelser er et et stort ord at tage i munden. Der er enkelte situationer, der nok har rod i den tids virkelighed. Men så er det også sagt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men nyd nu filmen kære alsingere og sønderjyder – for der er jo det, vi er –  hverken tyske eller danske – men sønderjyder.

Honnør og otte – ud af 12 mulige skudsalver…..vi giver ikke stjerner her, skriver Allan Breckling.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk