Niels-Birger Danielsen, der har skrevet tre omfattende bøger om den danske modstandsbevægelse, var gæst i forårets sidste udgave af Brecklings Bogcafé på Hotel Comewell i Sønderborg søndag eftermiddag. Rollen som interviewer og oplæser havde Allan Breckling overladt til Sune Pilgaard.
Sune Pilgaard læser fra Niels-Birger Danielsens Frihedens Pris.
“Det er min 16. bogcafé og jeg kan stadig huske de mennesker, der sagde, jeg ikke var rigtig klog, da jeg gik i gang. Jeg kan fortælle, at der til alle – undtaget en – bogcafeer har været flot belagt og det er jeg naturligvis glad for”, siger Allan Breckling og overlader arrangementet til sine to gæster.
Sune Pilgaard læser højt om en episode i juli 41.
“Den er skelsættende, fordi det er i juli 1941 tyske tropper angriber Rusland og modstandsbevægelsen begynder så småt at tage form og inden den tid var der stort set ingen modstand”, siger Sune Pilgaard efter at have læst.
Det var angrebet på Rusland, der gjorde danske kommunister til nærmest tvungne modstandsfolk.
Lille offer
“Den 9. april ofrede Danmark tilsyneladende bare nogle få soldater – og vi kunne så sige, at vi forsøgte at gøre modstand – inden vi valgte samarbejdet”, siger Sune Pilgaard.
“Men Konservative og Venstre mente alligevel, at vi skulle forsvare os og vise livsvilje. Socialdemokraterne og Radikale slog på, at Danmark var uden allierede og at det derfor ikke ville tjene noget formål at forsøge”, siger Niels-Birger Damilesen.
“Hæren blev sat i et halvhjertet beredskab og foreksempel måtte soldaterne fra Søgaardslejren ikke lave vejspærringer, fordi man ikke ville risikere noget”, siger forfatteren. Den symbolske indsats mod tyskerne den 9. april var den, der var opbakning til på Christiansborg den 8. april, dagen inden angrebet kom.
Modstanden kom i efteråret 1942
“Det var først fra efteråret 1942 vi havde en egentlig modstandsbevægelse. Frem til da havde modstanden blot været fra nogle grupperinger, der lavede mindre aktioner og delte illegale aviser ud”, siger Niels-Birger Danielsen til de 42 bogcafé-gæster.
Niels-Birger Danielsen.
I Konservativ Ungdom gik rigtigt mange ind for at samarbejde med nazisterne og andre fra samme organisation satte jagten ind på danske nazister”, siger Niels-Birger Danielsen.
Sune Pilgaard spørger til de danske officerer, der som offentligt ansatte embedsmænd jo havde en eller anden pligt til at følge ordrer fra regeringen. Og de fulgte jo ordren om ikke at kæmpe.
“Kun forbavsende få danske officerer blev en del af modstandskampen. Langt de fleste meldte sig ind i nazistpartiet og mange af dem tog til Østfronten på tysk side”, siger forfatteren.
Angiv jeres landsmænd
“Den danske statsminister opfordrer danskere til at angive landmænd, der modarbejdede tyskerne – og det gør, at agenter, bladfolk og sabotører bliver jagtet intenst. Ikke af Gestapo, men af dansk politi”, siger forfatteren. Når de tyskvenlige blev jagtet efter krigen, så skyldes det, at stort set alle danskere kaldte sig modstandfolk fra den 4. maj 1945.
Inden befrielsen var de fleste modstandere af både besættelsestropperne og sabotørerne.
“Jeg havde indtryk af, at der siden april 1940 havde været våbennedkastninger og sabotører, at der jævnligt blev kastet ned over landet fra nattens flyvere. Men du skriver, at nedkastningerne var rent kaos og med masser af fejl frem til marts 1943”, siger Sune Pilgaard til forfatteren.
“Det var først på det tidspunkt, nedkastningerne og modstandbevægelsen blev organiserede. Indtil da var rigtigt meget landet i armene på det danske politi. Men fra ’43 kom der styr på det og øvelse gjorde mester”, siger Niels-Birger Danielsen.
Det var kommunisterne, der begyndte på sabotagen – og de gjorde det efter ordre fra Moskva.
“Det var en form for støtte til Ruslands kamp mod tyskerne”, siger Niels-Birger Danielsen.
Bogen slutter med den første større sabotageaktion mod et skibsværf.
Eftertanker
Det er altid spændende at høre om de store krige – og både Den Store Krig, der bragte Sønderjylland hjem til Danmark og også Anden Verdenskrig har særlig betydning i Sønderjylland.
I Sønderjylland boede der rigtigt mange tysksindede, der gerne så, at grænsen igen blev flyttet op i nærheden af Kolding og de tog glædeligt imod deres landsmænd fra syd den 9. april 1940.
Niels-Birger Danielsen fortalte omhyggeligt, grundigt og nøgternt om de ting, der skete frem til modstanden mod besættelsesstyrekerne for alvor begyndte.
“Jeg synes, det var dejligt, han ikke farvede sine sætninger med følelser, men holdt sig til fakta alene”, siger Sune Pilgaard til SønderborgNYT.
De tre bind er skrevet på opfordring fra Politikens Forlag – og de giver den samlede historie om tiden frem til og under modstanden mod besættelsen.
“Det billede er ikke givet siden for 60 år siden”, siger Niels-Birger Danielsen. Og forskellen på hans arbejde og det tidligere er, at Frihedens Pris er grebet historisk.
