Sønderborg Sommerrevy bruger en lang række tekster, der skrives af revydirektør Leif Maibom selv og så skriver 
skuespillerne på holdet også tekster. Det samme går skribenter, der ikke er en del af holdet.
“Vi kan sagtens sidde med 50-60 tekster, når vi skal til at øve og der har vi en ekstern på, som sætter sig sammen med instruktøren, kapelmesteren og jeg selv og peger på de tekster, der holder”, siger Leif Maibom. Og det kan sagtens ende med, der er en del af Leif Maiboms egne tekster, der skal bruges, mens enkelte skuespillere ikke får en af deres med.
“Og så er det rart at kunne sige, at det er tekstudvalget, der har peget på de 25 tekster, vi skal bruge”, siger revydirektøren, der er gæst på Brecklings Bogcafé.
Øvelse gør mester
De mennesker, der har mødt Leif Maibom ved, at han for det første er lynhurtig i replikken og mange har oplevet, at
Revygæsterne begyndte eftermiddagen med Klaus Græns’ bud på et Sønderjysk Kaffebord.
han kan vende tingene på hovedet, så det lyder sjovt. Når man så har grinet færdig, så tænker man lidt over det, som han sagde og så er der som regel en pointe, lidt til eftertanke.
Humor er koblingen, popkornene, der afvæbner, så guldkornene kan trille helt ind.
“Inspirationen til revytekster henter jeg i fjernsyn, aviser og gennem snakke med mennesker, som jeg møder på min vej”, siger Leif Maibom. Næste års revy er han ikke begyndt at skrive på endnu.
“Men jeg tager løbende notater og i løbet af januar går jeg dem igennem. Ser hvilke af dem, der kan være en sang, en monolog, en sketch eller måske kan bruges til Thorleif”, siger Maibom.
Derfra går det hurtigt med at få skrevet.
“Jeg har skrevet i mange år og kan trække på de erfaringer”, siger han.
At slå tiden ihjel
Leif Maibom forbereder sig på at give Sønderborg Sommerrevy videre til den eller de rigtige..
“Jeg har snakket med mennesker, der har fortalt, at de spiller golf og så – som de fortæller – slår de jo – ud over huller i luften – tiden ihjel med det”, siger tekstforfatteren Leif Maibom i Brecklings Bogcafé søndag eftermiddag. Det med at slå tiden ihjel lyder ualmindeligt tåbeligt i hans ører.
“Jeg har skrevet om det, fordi man jo sådan set bare kan lægge sig til at dø, hvis man ikke vil bruge tiden til noget. Så behøves man ikke gå og tage plads fra alle os andre, der gerne vil noget”.
Anmelderne
Der er mennesker – og anmeldere – der ikke mener, at revyskuespil er en kunstart på højde med det at spille med i en
teaterforestilling. Og der er også de anmeldere, der har en idé om, at revy ikke kan lade sig gøre vest for Valby Bakke.
“Oplever du aldrig, folk ser ned på dig”, siger Bogcafeens vært, Allan Breckling.
“Det gør jeg da tit. Jeg er jo ikke ret stor”, svarer Leif Maibom.
Allan Breckling kalder Cirkusrevyen for Klampenborg Lokalrevy.
“Og skal jeg være alvorlig, så mener jeg, at Sønderborg Sommerrevy lige så stille er blevet mere og mere kendt. Man kan sige, at vi går op ad trappen, hvor andre bruger elevatoren”, siger revydirektøren. Nogle andre, der skal leve af deres kunst eller talent, ryger til tops i ekspresfart – og forsvinder så lige pludselig igen.
“Sønderborg Sommerevy har været her i mange år – og bliver i mange år endnu”, mener revyens direkør.
“I aviserne så jeg anmelderne kalde Sønderborg Sommerevy en lokalrevy”, siger Allan Breckling. Han mener, at så er Cirkusrevyen jo også en lokalrevy.
“Lokalrevyen i Klampenborg”, siger Allan Breckling.
Startede i Lysabild
“I 1975 begyndte jeg som lærer på Lysabild Skole og jeg kom med på holdet, der skulle lave lokal revy. Og det gjorde jeg især for at lære nogle af de lokale bedre at kende”, siger Leif Maibom.
Senere mente nogle fra revyholdet, at de skulle flytte deres revy ind til Sønderborg og satse på en sommerrevy.
“Ja, vi var jo skolelærere og så kunne vi slå noget af den lange sommerferie ihjel med det”, siger Leif Maibom. Resultatet blev at Lysabilds revy flyttede til Sønderborg i 1982 og den er her endnu.
“Og det er den også, når Johnna og jeg en gang med tiden trækker os. Det kan godt tænkes, der kommer et par turbulente år, men så finder revyen sine ben igen”, siger Leif Maibom.
En del af det ægteparret Maibom roses til skyerne for, det er den omsorg de har for alle de mennesker, der er med i revyen. Det gælder såvel dem på scenen som alle dem, publikum aldrig ser.
“De er jo væk hjemmefra i rigtig lang tid og så skal vi sørge for, at de har det godt. Vi er en stor familie den tid og 
efter sidste forestilling, så kan de rejse hjem igen. Og vil de ikke det, så kan de bare blive”, siger Leif Maibom.
Han afslører, det slet ikke er tilfældigt, der er tre herrer og to kvinder i revyen igen og igen.
“Tre mænd kan sagtens enes, men det kan tre kvinder ikke. To kvinder kan finde ud af det sammen, men kommer der en mere, så går det galt”, siger han.
Gaveregn
Allan Breckling havde en julegave med til Thorleif fra Sønderborg Sommerevy, men han var jo ikke tilstede i Det Nye Spisested i Sønderborghus.
Leif Maibom får en boggave af Linda Lassen.
“Så må Johnna Maibom tage den med til ham”, siger Allan Breckling. Og sådan bliver det.
“Så er der en af dine fans her i byen, der har lavet en collage, som du skal have og desuden har Gråsten-forfatteren Linda Lassen en bog til dig”, siger Allan Breckling. Så Leif Maibom kommer ikke til at gå tomhændet hjem.
Det gør Allan Breckling nu heller ikke.
Aase Nyegaard havde sendt en kulturstøtte-check fra Fælleslisten til Brecklings Bogcafé.
Næste bogcafé er den 6. marts i Det Nye Spisested i Sønderborghus. Hovedpersoner bliver “De morderiske kvinder”, Julie Hastrup og Helle Vincentz.
Live TV
