Byrådet: Punkter med sager ramt af medvind

Arkivfoto

Arkivfoto

27. marts 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Der er ikke udsigt til de helt store knaster på det kommende byrådsmøde – og det var da også en positiv borgmester, der løb dagsordenen igennem for pressen onsdag eftermiddag.

– Boligforeningen B42 skal i gang med tredje etape på Grundtvigs Allé og det er lykkedes folkene bag Broagerhellen at finde penge, så vi kan frigive vores andel til byggeriet af en hal mere, siger borgmester Erik Lauritzen til Sønderborg Nyt.

– Vi kan også notere os, at der endelig er kommet styr på økonomien i Diamanten og så er der fundet en rimelig, midlertidig løsning på problemet med at skaffe lærerarbejdspladser nok på Dybbølskolen, hvor der i en overgangsperiode stilles pavilloner op, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kroner og ører

Kommunens talknusere har travlt med regnskabet for 2013 og umiddelbart ser det godt ud.

– Der har været godt styr på pengene og det ser godt ud, siger Erik Lauritzen.

– Nu skal vi lige have de præcise tal og finde ud af, om pengene skal tilbage i kassen eller om de skal videreføres til det kommende års budget, siger han.

Lidt grønt

Ved Zanzibar og Brogade er der revet en faldefærdig ejendom ned gennem nedrivningspuljen, hvor stat, kommune og ejer delte udgifterne. Grunden ligger nu hen som en lille braklagt mark.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det er kun midlertidigt, for ejeren har lovet at så græs på grunden, når jorden er lidt mindre fugtig, siger Erik Lauritsen. Kommunen vil investere i nogle bænke, så grunden kan blive en lille oase for både sønderborgensere og turister.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...