De store smil er fremme i Sønderborg Kvinde- og Krisecenter

Arkivfoto
Arkivfoto
16. marts 2017 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Voldsramte kvinder og også børn samt personale og frivillige fra Sønderborg Kvinde- og Krisecenter har de helt store smil fremme i disse dage, hvor alle er vendt “hjem” efter et længerevarende eksil i andre lokaler.

“Vi er rykket indenfor i Agervang igen og det er i nyistandsatte lokaler”, siger centerleder Ruth Malle. Renoveringen af bygningen har taget syv måneder og bygningen fremstår som ny, når man kigger på den.

“Nye vinduer og friske fuger gør meget ved huset”, siger Ruth Malle til SønderborgNYT. Hun fortæller, at der virkeligt er gjort meget for at alting indenfor også fik et kærkomment løft. Gårdhaven er også lagt an på ny.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når man skal lave så omfattende en istandsættelse af en bygning, så er det en god idé først at sikre sig, der er penge til at betale regningerne med. Og det har Ruth Malle forlængst gjort.

“Vi er så utroligt glade for, at Den A. P. Møllerske Støttefond kom med pengene”, siger Ruth Malle, der endnu ikke har fået tilladelse til at afsløre, hvor meget regningen løber op i.

Det er arkitekt Jørn Andresen, der har lavet tegningerne til renoveringen af bygningen og Hede Danmark har lavet skitserne, som gårdhaven skulle anlægges efter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det har været spændende at følge håndværkerne dagligt, selvom det var lidt rystende at se, da der lå murbrokker i flere af vores rum. Så er det jo man tænker, om det nogensinde bliver til et hus igen”, siger Ruth Malle.

“Men alt er særdeles fint og flot, så det er skønt at være tilbage igen. Vores midlertidige rammer var også gode og centret fungerede i dem. Men ude er godt og hjemme bedst”, siger Ruth Malle. Samarbejdet med arkitekter, håndværkere og kommunen har ifølge centerlederen været aldeles glimrende.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

24. april 2024 Broager, Erhverv

Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

24. april 2024 Broager

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på […]

Læs mere...