Formand for Dansk Handicap i Sønderborg, Bente Rey, skriver:
Jeg har læst borgmesterens redegørelse vedrørende klagesager på børneområdet.
Det er dejligt at læse en så fyldig kommentar fra vores borgmester, hvilket alt i alt er udtryk for et brændende engagement fra politikerne i Sønderborg Byråd.
Jeg er ked af, hvis man går på strandhugst ved kulturen eller andre områder for at ”dække ind” på nogle områder og i det konkrete tilfælde på det specialiserede område for børn.
I den forbindelse har jeg lyst til at pege på en anden indfaldsvinkel, som jeg mener Sønderborg Kommune skal sætte det yderste fokus på.
Det er min opfattelse, at de udfordringer, som er præsenteret inden for sagsbehandlingen på børneområdet ikke udelukkende – og måske i virkeligheden slet ikke – drejer sig om penge eller flere ressourcer.
Behandle sagerne korrekt første gang
Det drejer sig om kvalitet i sagsbehandlingen i første omgang – altså allerede ved behandlingen af sagen i kommune. Det er princippet om, at man altid skal sikre, at sagen er korrekt i første instans. Det er billigst for samfundet og absolut bedst for borgeren.
Her er jeg helt med på, at kommunen har trukket på bistand fra den særlige Task Force på området og at det har kastet noget godt af sig hvad angår en øget kvalitet i sagsbehandlingen.
Men – vi må kunne gøre det bedre for uanset om sagen omgøres ved Ankestyrelsen eller hjemsendes fordi der er mangler ved sagsbehandlingen, så er det et udtryk for, at kvaliteten ved kommunens sagsbehandling ikke har været i orden.
Jeg forstår godt, at både forvaltning og borgmester trækker frem, at der afgøres et sagsantal på ca. 5.000 sager årligt og at den omgjorte procent bedømt her ud fra naturligt er væsentlig mindre og helt acceptabel i en forvaltningsretlig sammenhæng. Her skal man blot tænke på, at det kræver mange ressourcer at komme gennem klagemøllen, hvilket mange familier ikke orker.
Der er et ‘mørketal’
Derfor kan kommunen ikke umiddelbart tage til indtægt, at de ikke påklagede sager er i orden, altså at de er afgjort korrekt og efter de forvaltningsretlige regler.
Nu tilbage til kvaliteten. Jeg erkender til fulde, at der er tale om komplekse sager på børneområdet. Derfor bør de bedst uddannede ressourcer sættes ind på dette område. I mange tilfælde vil det være påkrævet med juridisk indsigt for at sikre, at alle relevante og nødvendige oplysninger er til stede forud for at afgørelse træffes tillige med, at alle forvaltningsretlige regler – skrevne såvel som uskrevne – er opfyldt.
Juridiske ressourcer er ofte ikke dyrere end kommunalt uddannet eller socialrådgiver uddannet personale. Der kan også være tale om at sætte ind med gedigen efteruddannelse til de kommunalt uddannede sagsbehandlere, hvor Ankestyrelsen løbende udbyder kurser.
På den baggrund skal jeg anbefale, at kommunen i højere grad fokuserer på at have de rette kompetencer til opgaverne. Udtrykt på anden måde, at sikre at ressourcerne matcher de opgaver, der skal varetages.
Læs også: Det er dejligt, at der kun er en enkelt klage omkring STU
