Ligeværd Sønderborg: Dejligt der kun er en enkelt klage omkring STU

27. juli 2020 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Som formand for Ligeværd Sønderborg har Jørn Thrane fulgt med i alt omkring handicappede børns skolegang og de øvrige tilbud, som gives til den målgruppe.

“Der er lige kommet en rapport for 2019 fra Klagenævnet for Specialundervisning og den viser, at der i Sønderborg kun er en enkelt klage om STU, Særligt Tilrettelagt Uddannelse, og det er et stort fremskridt”, siger Jørn Thrane til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at klagerne havde et helt andet omfang – og det største nogensinde – dengang Jørgen Jørgensen fra SF var formand for Socialudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Dengang fandt først Socialudvalget og senere Byrådet ud af, at det bedste for STU-eleverne var, at man holdt dem i lokale tilbud og fordi forældrene var blevet lovet noget andet af forvaltningens UU-vejledere, så gav det en stor mængde klager”, siger Jørn Thrane. STU-forløbene blev efterfølgende flyttet fra Socialområdet til Børne- og Uddannelsesområdet.

“Og her lykkedes det Børne- og Uddannelsesudvalgets formand, Erik Lorenzen fra Fælleslisten, at få styr på rigtigt mange ting, som gjorde, at der kom ro på området i Erik Lauritzens første borgmesterperiode. Han havde dog ikke held med at ændre den forvaltningskultur, der er omkring børn med handicap og så længe den ikke ændres, så vil der komme adskillige klager i børnehandicapsager”, siger Ligeværd-formanden og tilføjer, at siden Jørgen Jørgensen blev socialudvalgsformand, så er der ikke én eneste fra kommunens egne STU-forløb, der er landet i et ordinært job.

Artiklen fortsætter under annoncen

De andre børnehandicapsager

“Politikerne siger, at det, at nogen klager, er et sundhedstegn. Men det er det altså ikke, når kommunen ikke får klokkerent medhold fra Ankenævnet”.

“Forvaltningen har taget afsked med en ledende medarbejder og inden længe kommer der to nye mellemledere, men jeg tror ikke, at antallet af klager i børnehandicapsager bliver mindre, hvis ikke man kigger opad i systemet og ændrer ved kulturen”, siger Jørn Thrane, som ved, der er et personale, som hellere end gerne vil gøre deres bedste.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der sidder rigtigt mange dygtige socialrådgivere, som rigtigt gerne vil hjælpe handicappede børn og det kræver en kulturændring, hvis de skal have mulighed for at give den hjælp, som de synes, er den rigtige”.

Borgmesteren skrev søndag i et debatindlæg på SønderborgNYT, at hans partifæller i Børne- og Uddannelsesudvalget vil se på de klagerne, der kom retur fra Ankenævnet for børnehandicapsager.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så ser vi, om der er så meget politisk styring, at der sker en kulturændring eller om udvalgsmedlemmerne blot kigger på sagerne for at høste signalværdien af at gøre et eller andet”, siger Jørn Thrane.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Der skal bygges boliger på Materialegårdens grund på Skovvej

23. april 2024 Erhverv

Hele matriklen på Skovvej 2 og 4 i Sønderborg bliver nu sendt i genudbud af Sønderborg Kommune. Området er blevet ledigt, fordi kommunens materialegård er flyttet til Drift og Beredskab Sønderborg på Ingolf Nielsens Vej. Arealet ligger ved grønne områder, villagrunde og rækkehuse. Området er på knap 36.000 kvadratmeter, og der er mulighed for at […]

Læs mere...