Depression førte til et lille lyrisk mesterværk

13. maj 2014 Uncategorized

Det tog ikke lang tid for Bettina Skrubbeltrang at opdage, at lykkepiller ikke var lykken.

– De virkede slet ikke på min depression, så jeg tog en beslutning om, at min familie, ja hele verden, ville få det bedre, hvis jeg var væk, siger hun. Med andre ord havde hun planlagt at begå selvmord.

Bettina Skrubbeltrang fik hjælp og er i dag i gang med sin uddannelse.

Bettina Skrubbeltrang fik hjælp og er i dag i gang med sin uddannelse.

– Opskriften var ganske enkelt at tage en god portion af mine piller, fylde frakkelommerne med sten og så gå ud i vandet, siger hun. De mange piller ville gøre, at hun tågede hen og stenene ville sikre, hun kom under overfladen – og så blev familien og verden jo stillet bedre. Der var kun et enkelt lille men:

– Det skulle ikke ske ved Gråsten, hvor mine børn kunne risikere at finde mig.

Lægen greb ind

– På et tidspunkt var jeg hos min læge og fortalte om min plan. Det gjorde, jeg straks blev indlagt på Augustenborg Sygehus. Fordi lykkepiller åbenbart ikke virkede på mig, så fik jeg et andet præparat, der dog kunne have en del bivirkninger, siger Bettina Skrubbeltrang til Sønderborg Nyt.

Efter et par måneder blev hun udskrevet igen og i dag har hun det glimrende. Bivirkningerne holdt sig væk og medicinen hjalp hende ud fra mørket.

– Jeg synes, jeg er 100 procent rask og har haft fuldtidsjob i over et år. Lige nu er jeg i praktik som et led i min uddannelse til social- og sundhedsassistent, siger hun.

Fik sat ord på sygdommen

Undervejs i sygdomsforløbet skrev Bettina Skrubbeltrang små sætninger og ord, som beskrev, hvordan hun havde det.

– Tanken var at bruge noterne som afsæt til en bog om den svære periode, men det blev til lyrik i stedet. Formen kom ligesom af sig selv.

Titlen er: Jeg er ikke ligeglad – jeg er bare ikke glad.

Klik på billedet og bestil det lyriske mesterværk

Klik på billedet og bestil det lyriske mesterværk

– Sådan sagde jeg til min mand en dag i min svære tid, siger Bettina Skrubbeltrang – og hun synes selv, at den titel er en ret rammende beskrivelse af, hvordan det var.

Hun fortæller,, hvordan en depression rammer lige dér, hvor det gør allermest ondt, hvor vi er sårbare og på nippet til at give op. Men også om den genvundne styrke, der roligt og stille danner grobund for oplevelsen af, at livet alligevel er værd at leve.

Et er at skrive en masse om en svær periode i sit liv. Noget andet er at udgive det fremfor blot at lægge det i skuffen. Lige så snart ordene er på gaden, så læser ens omgivelser dem. Og det giver reaktioner.

– Nogle undrede sig over, at jeg havde det så svært, som jeg havde. De spurgte, om det er rigtigt, at det var så hårdt at komme igennem, siger hun. Der kom også rosende ord og adskillige syntes, det er godt gået.

Filosof læste bogen

Filosof Peter Tudvad har læst Bettina Skrubbeltrangs lyrik og kalder det lille mesterværk: Hudløst ærligt. Det er lige på og hårdt.

– Og det vil jo være dejligt, hvis der er andre, der opdager, at selvom en depression er frygtelig, så behøves man jo ikke være syg resten af sit liv, siger digteren.

“Angsten – en beskidt hankat

kommer lydløst

og sætter sig på skulderen”

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk