Erik Lauritzen: Venstre kom med et hokus-pokus-budget

Arkivfoto

Arkivfoto

25. september 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmesterkandidat Erik Lauritzen, Socialdemokraterne, skriver:

Så kom Peter Hansen og Venstre med deres forslag til det kommunale budget 2014-2017.

Desværre er det ganske som ventet et rigtig “hokus-pokus-budget”.

Uden at sige noget som helst om hvor det skal ske forudsætter Peter Hansen at “effektive arbejdsgange” skal reducere driftsudgifterne med 25 mio. kr. pr. år og “fokuseret drift” skal reducere udgifterne med yderligere 25 mio. kr. stigende til 100 mio. kr. pr. år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig lover Venstre, at der ingen besparelser vil være på de bløde områder. Det må vel betyde at de sociale område, børnene og skolerne friholdes, og det er jo glædeligt, men hvor pokker skal der så kunne spares 330 mio. kr over de fire år?

Herudover medregner Venstre nogle fuldstændig udokumenterede besparelser ved udlicitering af Færgen Bitten, Lufthavnen, Sønderborg Havn og broerne, ligesom man igen vil skære på Vej og Park med op til 4 mio. kr. årligt.

Og så den helt store tryllekunst:

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstre forudsætter nogle låneomlægninger, der betyder, at man i de fire år stort set undlader afdrage på gælden, hvilket ganske vist ville forbedre kassebeholdningen med 200 millioner, men blot sende regningen videre til årene 2018 og frem.

Smart tænkt – men fuldstændig uansvarligt.

Dette blot min umiddelbare kommentar til forslaget.

Jeg søger stadig efter fornuften.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...