Onsdag aften var scenen sat til en aften i H. C. Andersens navn – og for at få opskriften på den eventyrlige aften til at holde helt og aldeles, må man forestille sig, at kulturudvalgsformand Charlotte Riis Engelbrecht en dag bliver borgmester.
Overskriften var : H. C. og borgmesterstang – og det betød, at der efter kaffe og borgmesterstang kom nogle ord om og af H. C. Andersen fra tre borgmestre og en måske kommende borgmester.
Om det så er ganske vist, at Charlotte Riis Engelbrecht vil være borgmester, melder historien ikke noget om. Men Bogcafeens koncept holder.
“Nu er det ikke for at sige noget om pressen, men jeg vil læse eventyret om, hvor let en fjer bliver til fem høns”, siger Charlotte Riis Engelbrecht, inden hun på flot vis læser “Og det er ganske vist”, der handler om en høne, der piller en løs fjer af. Det bliver der snakket om blandt en masse hunkønsvæsner fra dyreriget – og til sidst forlyder det, at mindst fem høns er døde af kulde, fordi de havde pillet alle fjerene af sig, så hanen ville lægge mærke til dem.
H. C. Andersen med musik til
Lise Guldberg er vild med H. C. Andersens digte, når der sat musik til og dem fik gæsterne i Café Figo serveret af hende selv. Hun blev flot akkompagneret af Erling Tjørnelund på bas. Med i visebuketten var både mere og mindre viser og sange.
Sidst på aften var flere gæster heldige. De var blevet udvalgt af Allan Breckling, der gav dem hver en dc med Lise Guldbergs H. C. Andersen-fortolkninger.
A. P. Hansen tolkede lystigt
Allan Breckling begyndte aftenen med at byde tidligere borgmester A. P. Hansen velkommen. Han fortalte lystigt om det med at skrive digte.
“Der er visse regler, der siger, at digtene skal rime og have versefødder. Ellers er de ikke til at synge. Og alligevel er der digtere, der skriver stik imod reglerne og slipper afsted med det”, siger A. P. Hansen. Han nævner, at hos Benny Andersen ser man: Fuglene flyver i flok – når de er mange nok.
Den tidligere borgmester tog “I Danmark er jeg født” under kyndig behandling. Og den tekst, som en del danskere ser som et flot på en
nationalsang.
“Han skriver, han er født i Danmark og derfor har hjemme her. Men kan man ikke være født i Sverige og flytte hertil, når man er et år – og så følge sig hjemme”, spørger A. P. Hansen. Når H. C. Andersen skriver Her har jeg rod derfra min verden går, så ser A. P. et drengeværelse for sig. Der er jo altid rodet.
Fremsynet digter
Der er dem, der mener, at H. C. Andersen var forud for sin tid. Og A. P. Hansen kunne levere beviset på, at de har ret.
“H. C. Andersen skrev jo, Du danske friske strand – og det er forløberen til Blå Flag, som han allerede så for sig for 150 år siden”.
A. P. Hansen savner virkelighedssans i linien: Du danske sprog du er min Moders stemme.
“Min mor var altså ikke dansk og hendes stemme var ikke altid blid”, siger A. P. Hansen. Han bremser også ved H. C. Andersens linier om Guldhornene.
“Her skriver han, at de er pløjet op af mulden. Den holder slet ikke, for de blev fundet af en pige, der bare så dem stikke op af jorden”, siger A. P. Hansen.
Efter nærmest at have dissekeret et værk af den verdenskendte fynske forfatter fik A. P. Hansen et flot bifald – og Allan Breckling sikrede ham lige et ekstra, da han fik Sabrina frem i rampelyset og overrække A. P. Hansen bogen: Men sko må jeg ha´. Den bog fik både musikere og politikere og den er en bog, der handler om den stille kamp for danskheden efter 1864. Det er forfatter Linda Lassen, der har skrevet den særdeles fangende bog om det at være dansk.
Ubrugt H. C. Andersen bog
Jan Prokopek trådte frem med en H. C. Andersenbog, der så splinterny ud. Det var den slet ikke, men han har ikke brugt den.
“Da jeg fik bygget huset i Guderup købte jeg bogen og tanken var at jeg skulle sidde på trappen og læse for børnebørnene. Men sønnerne var sent på den. Jeg har to børnebørn, men de er stadig lidt for små, inden de er i ro så længe, at der kan læses for dem”, siger Jan Prokopek. Hans bog får sin debut foran godt 50 gæster i Bogcafé.
Jan Prokopek har et specielt forhold til H. C. Andersen, fordi der gennem hele hans barndom var tv-udsendelser med et H. C. Anderseneventyr på hans fødselsdag.
“Jeg synes det var fantastisk at fjernsynet sendte sådan nogle eventyr på min fødselsdag”, siger Jan Prokopek, der først senere i livet fandt ud af, at han og den fynske digter har fødselsdag samme dag. Om det så betyder, at Tina Turner kommer til Als, blev der ikke sagt noget om.
Inden Jan Prokopek tog fat på Den lille Pige med Svovlstikkerne lovede han, at han ville forsøge at holde årerne tilbage. Han afslører, at han let bliver rørt og det mener han er et tegn på, at glimrende kunst og kultur gør noget ved os.
Eventyr i Gråsten
I forbindelse med et besøg på Augustenborg Slot måtte H. C. Andersen mellemlande på Gråsten Kro, hvor han sov og spiste. Desværre havde han ingen penge, men han havde brugt tiden i gråsten på at skrive eventyret om pigen med svovlstikkerne.

Det er utroligt at værten på gråsten Kro sagde nej til et eventyr som betaling, mener Allan Breckling.
“Han prøvede at sælge eventyret til kromanden, der sagde nej”, siger Allan Breckling. Og faktisk er det tankevækkende, fordi H. C. Andersen var kendt, mens han levede og han tjente en virkelig stor formue.
Lauritzen med Den Lille Røde
“Min bog er rød ligesom den Jan Prokopek læste fra”, siger nuværende borgmester Erik Lauritzen og fortæller, han synes, at H. C. Andersen skrev om de ting, der gjorde noget ved mennesker.
På en eller anden måde er hans eventyr en perlerække af lærdom for socialdemokrater.
“Eventyrene handler om alt det gruelige, som nogle mennesker må gå igennem. Nogle klarer det – andre ikke”, siger Erik Lauritzen.

Erik Lauritzen er klar til at læse op fra den lille røde bog, der indeholder så mange tanker og ord om livets uretfærdigheder og beskriver klasseforskellen.
Erik Lauritzen læser om en prins, der frier til en smuk prinsesse, der ikke vil have ham. Prinsen vil prøve at vinde hende med list og tager job som Svinedreng på slottet.
Prinsen får på snedig vis lokket prinsessen til at overdænge ham med kys den ene gang efter den anden.
“Men en dag opdager kongen det og så ryger både prins og prinsesse ud af slottet”, læser Erik Lauritzen. Prinsen afslører, han slet ikke er svinedreng, men en prins.
Efter hurtigt at have regnet lidt frem og tilbage, så åbenbares et liv i sus og dus sig for prinsessens indre blik – og hun erklærer sin kærlighed til prinsen.
“Men han siger nej. Når du ikke ville kysse mig da du vidste, jeg var prins, men gerne kyssede en svinedreng, vil jeg ikke ha’ dig”, læser borgmesteren.