Det er hele 30 år siden, der kunne tilbydes husly til voldsramte kvinder i Sønderborg for første gang. Det var den 8. juni 1984 i et hus i Løkken. Et hus, der nu er revet ned, fordi det ikke var i ret god stand.
– Men arbejdet for de voldsramte kvinder startede flere år tidligere, siger lederen af Kvinde- og Krisecentret Ruth Malle. Hun fortæller, at det hele begyndte med, at nogle kvinder, der mødtes til selvforsvar, snakkede om, at der var et behov.
– Og i ’81 startede de så en forening og lånte lokaler rundt omkring, så de kunne rådgive voldsramte kvinder. Havde nogle af kvinderne brug for at komme væk fra manden, så kom de med en af de frivillige hjem, siger Ruth Malle. På det tidspunkt var der allerede Kvinde- og Krisecenter i Ringsted og Grevinde Danners hus var også på banen.
De frivillige havde åbent for deres rådgivning på torsdage – og det er ikke helt tilfældigt.
– Mange mænd fik deres løn udbetalt om torsdagen og dengang fik rigtigt mange lønnen kontant, siger Ruth Malle.
Helt frem til 1984 kom de voldsramte kvinder med frivillige hjem og det ændrede sig, da foreningen fik huset i Løkken.
– Her var der plads til fire kvinder, der kunne blive i én dag, siger Ruth Malle. Huset var base for et forsøg, som skulle afdække behovet.
I 1995 tilbød amtet, at kvinde og Krisecentret kunne bo i Agervang, hvor det stadig er. Langt de fleste kvinder kommer for at få gode råd – og det er en fast kultur, at rådgivningen er en kerneydelse.
– Sådan har det være starten og i 1984 var der 101 henvendelser fra kvinder, mens der i 2012 kom der 184 henvendelser.
Forebygger drab
– Vores rådgivningsarbejde er vigtigt. Vo forebygger jo drabsforsøg og drab, siger Ruth Malle til Sønderborg Nyt.
– Og det kan da siges at være en god og vigtig forebyggende indsats, siger hun og tilføjer:
– Vold i hjemmene er ikke socialt betinget. Det kan ske i overlægens og kontanthjælpsmodtagerens hjem. Volden er i hjemmene hos de, der er etniske danskere og hos de, der ikke er.
Kvinde- og Krisecentrets opgave er at motivere de voldsramte kvinder til at finde en vej ud af volden.